Nyhedsblog d. 11/5 (64806)

26 meter håndkniplet ubrugt blonde.

60 meter 8 cm bredt gulddekorationsbånd.

Gamle træbøjler til egen almuedekoration.

Hestevognshjul.

Madam Blå køkkenudst

100 år gammel kaffekværn.

Almuemalede skåle.

 

osv,

osv.

-

Jeg har fri for kunstudstillinger i Danmark i år, har kun  én i USA, og det giver mig masser af tid til mine passioner, til at SAMLE videre og til at FLETTE videre på min kommende udstillinger til Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Musem. Jeg samler på alt muligt gammelt i god og helst fejlfri stand. Rustne eller ormeædte ting har ingen interesse. Dog sker det heldigvis også tit stadigvæk, at jeg får ting doneret til projektet, som jeg så renoverer og sætter  i det hemmelige rum, med alle effekterne til museet, der stille og roligt bliver fyldt på med nye dekorationer og nye alternative udstillingsmøbler samt andre nødvendige og brugbare effekter.

 

 

Derfor er det perfekt for mig at have min gang på de indendørs Københavnske loppemarkeder for det er her alle skattene fra en efterhånden svunden tid med fortidens smukke traditionelle Danske håndværk udbydes til salg.  Ting fra en dansk historie og kultur, jeg gerne vil bidrage til at bevare, ikke fordi jeg er nationalist, men fordi den er en del af min og mange andre menneskers identitet og fordi jeg synes, den fortjener at blive gemt for eftertiden og ikke glemt eller smidt ud.... - også er den utroligt smuk.

 

Så jeg shopper stort ind på markederne, hvor det mange gange er sidste stop for disse uerstattelige ting, inden resterne fra diverse dødsboer køres på genbrugspladsen og tilintetgøres. Jeg stresser af på denne måde mellem mine hospitalsundersøgelser og - behandlinger og nyder at ose rundt mellem skilte fra gamle fiskekuttere, smedejernsbeslag til bindingsværkshuse, moderne kjoler, gryder, TV´er osv, for så lige at spotte dagens loppefund.

 

På et tidspunkt stod jeg med 26 meter håndkniplet blonde i hånden, noget man bare ikke kan skaffe i butikkerne længere heller ikke på internettet. En hundedyr rulle, men der var ingen tvivl om ægtheden. Når man selv har kniplet et etui til sin negleklipper og andre unyttige ting, så ved man godt, hvordan en håndkniplet blonde ser ud og hvor lang tid, det tager at kniple en 26 meter 5 cm bred blonde:

 

 

Hele livet.

 

 

Der er en kvinde, der har siddet i hele sit liv engang og kniplet en smuk blonde, som ingen før mig har haft brug for. Den er kniplet med kærlighed, tålmodighed og udholdenhed. Det er med andre ord et helt livsværk, jeg står med i hånden, tænkte jeg da jeg stod med den og en krejler spurgte mig: " Hvad skal du dog bruge det gamle skidt til?" 

 

"Til det bondehus jeg er ved at spare sammen til, " svarede jeg uanfægtet uden at fjerne blikket fra detaljerne i kniplingen.

 

"Er du ved at spare sammen til et bondehus?!?!?"

 

 "Ja, et, som jeg kan renovere og hvor jeg kan genåbne et museum," ... - også fik han Julehjertemuseets visitkort...

 

Lidt efter, mens jeg stadig stod og beundrede det smukke håndværk, kom han tilbage efter at have googlet lidt og sagde: "Vil du så ikke også have et par af mine Madam Blå ting med i købet,.. jeg har også en gammel kaffekværn og en gammel blikdåse, du må få... " Det havde jeg jo ikke forventet af en krejler, der jo også skal leve og naturligvis have sin standplads rendt hjem rent økonomisk. Så jeg tilbød at betale for varerne, men det ville han ikke høre tale om, for efter markedet skulle de bare køres væk og smides ud. De var i fin-fin stand, så jeg tog selvfølgelig imod dem.

 

Det var sådan, jeg fik startet min Madam Blå Samling op .....

Da jeg kom hjem og fik pakket den håndkniplede blonde ud, viste det sig, at den var helt ubrugt og intakt. Der var ingen dyr i, ingen muggen grim lugt eller andet tegn på, at den var ved at forgå. Så den blev forsigtigt lagt tilbage i posen igen og lukket til, for at den ikke skulle samle støv. Sådan en kan ikke tåle at komme i en vaskemaskine, for vaskemaskiner fandtes ikke dengang, den blev kniplet. 

 

Jeg bliver konstant forundret over sommerbesøgstallene på denne hjemmeside og især på denne blog. Altså, I sidder under parasollerne med stråhat og sandaler på og følger med i min kamp for at få et lille bitte sæson - privatmuseum op at stå igen? 

 

Rørende!

 

intet mindre.

 

Tak.

-- også tak til alle jer, der på markederne køber mine designs af små ting, især mine mini flagguirlander fra Design By Lisbet Lark og bruger dem  til alt muligt sjovt: Studenterhuser. borddekorationer, scrapbooking, modeltog, dukkehuse, osv, osv.

 

 I aner ikke hvor stor en opmuntring, det er, at I følger mig. Det er et signal til mig om at fortsætte, og om at projektet ikke er dødt, også har det en anden funktion: Det giver mig noget at beskæftige mig med i en periode, der ellers ville være svær for mig at håndtere.

 

1000 tak for interessen og donationerne og for at I følger denne blog.

 God sommer!

Lisbet Lærke.

 

Se, hvergang Julehjertemuseet åbnede, dengang det var i drift, stillede jeg hvert år med helt nye dekorationer, møbler og kunsthåndværk. Det hober sig naturligvis op med tiden med gode ting og sager, der er brugte, men som ikke fejler noget og ser helt nye ud, og derfor er for gode til at smide ud. Når vi åbner museet igen et nyt sted engang, fremstiller jeg nye dekorationer igen, som tilpasses det pågældende sted.

 

Men hvad gør vi så med de brugte genstande og materialer? 

 

 Jeg har altid gået ind for genbrug, og brugte ting kan ikke sælges på museet eller herfra siden som værende nye. Derfor, og fordi jeg ved egen hjælp, et par selvdesignede hælproteser og ved hjælp af krykker og en rygsækklapstol, er kommet på benene igen, har jeg selv booket en stand lørdag, den 24. marts på markedet på Travbanen i Charlottenlund.

 

Her bliver det muligt at købe brugte dekorationsmaterialer, enten i rå form, eller tilvirkede til "nye produkter" og til en yderst rimelig penge.

 

 

Alt, hvad der har hængt på miniaturejulettræerne i museets åbningstid er med, så hvis du har forelsket dig i noget på et ugebladsfoto derfra, er det nu, du har muligheden for at gøre en god handel. Alle mine miniatureting fra Design by Lisbet Lark, scala 1: 12 flagguirlander, kuglepenne, engle, minifugle på klemmer, minikræmmerhuse, heksehatte, de sidste skovafebabydekorationer og mine unikke håndklippede hekselysposer fra TIVOLI, nissekoste, og andet, der har været brugt til dekorationer, enten på mine udstillinger på Julehjertemuseet , i Kulturhulen eller på min kunsthåndværks - og kunstudstilling i TIVOLI i København i okt- nov 2017, krydret med et par af mine private brugte egendele, er med på markedet.

 

I praksis lige nu, så ligger mit papirværksted og mit hjemmeværksted, Miniatureværkstedet , kun 1 meter fra hinanden. Det har gjort det muligt for mig at kombinere rester og genbrugsmaterialer fra begge værksteder og hhv. fra Julehjertemuseet og min udstilling i TIVOLI til at fremstille nye unikke produkter, såsom eksempelvis pakkekalendere, til en rimelig penge. Denne begrænsede og unikke produktion kommer med på markedet i Lunden dlørdsag d. 24.marts.

 

Til trods for 4 måneders immobilitet og sygdom på grund af deformiteter i mine fødder og kulden i den lille butik i TIVOLI, har jeg haft et par dekorationsopgaver i løbet af vinteren, som du har kunnet følge med i på min INSTAGRAM- profil, @larklisbet. Det betyder, at du også på markedet kan finde brugte men hele og uskadte dekorationseffekter til dine forårsfester, festartikler, f.eks bordpynt, uopblæste balloner, bordløbere til konfirmation, bryllup, sølvbryllup og fødselsdage til en yderst rimelig penge, uden at man kan se på produkterne, at de har ligget på et andet festbord tidligere. 

 

Det eneste, der IKKE er med på markedet, er mine kunstværker. Jeg har ingen kunstudstillinger i Danmark i år, da jeg desværre ikke har fået kunst antaget på udstillinger her i DK i 2018. Min arbejdskalender er derfor fuldt booket op hele året igennem med istandsættelser, indretning og kunstneriske dekorationer af et par små lejligheder i Københavnsområdet, bl. a. væg- og loftmalerier samt stuk- arbejder. Men besøger du www.gallerioctopusart.dk, kan du se, at jeg  rent kunstnetrisk lever et dobbeltliv på flere planer, for min fondsstøttede udstillingsaktivitet i udlandet, er bestemt ikke gået i stå, selvom jeg ikke selv kan komme ud til dem og selv være en del af alle de sjove events, der følger med en deltagelse på en international censureret kunstudstilling.

 

Det er selvfølgelig trist, jeg ikke har nogen kunstudstillinger i DK i år. Men blind høne finder også et korn, så når man som jeg er blevet "grounded" i København p. gr. a sit helbred i endnu 8 1/2 år, er international kunstner, der ikke kan tåle at flyve i de næste mange år,  så må man jo omlægge sit liv , så der bliver tid til at pleje kroppen og  tid til at kommme sig og tid til diverse lægebehandlinger, samt den fleksibilitet, man har brug for i hverdagen, for at kunne få sit liv til at hænge sammen.... ..- også midlertidigt finde på noget andet sjovt at lave indenfor de rammer, muligheder og vilkår, man nu engang har, ...

 

- og helt ærligt: Når man ikke får offentlig kunststøtte til sine projekter her i DK, er man jo heller ikke forpligtet til at levere kunst, -  og kunshåndværkerudstillinger eller andre events i Danmark overhovedet hvert år. Ej heller er man forpligtet til at være en offentlig person. Det vil sige, at man heller ikke er forpligtet til at åbne sit private hjem og værksteder for vildt fremmede mennesker og lade det være en del af oplevelsesturismen. Især ikke, når man har brug for meget ro i hverdagen.

 

Man styrer selv sit liv, så mens jeg fortsat drømmer om at kunne spare op til et lille bondehus med bindingsværk og stråtag, eller en lille charmerende byejendom i en købstad med toppede brosten til Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Museum, engang, når min helbredsmæssige "grounding " i København ophører, og men jeg stadig samler effekter ind, fremstiller de små kunstværker, laver møbler og lignende til det lille museum, så ses vi foreløbig vi i Lunden på brugtmarkedet i Charlottenlund Travbane, d 24. marts. Fotoet viser bare et lille udsnit af det, vi har med. Vel mødt!

https://eventilunden.dk/tc-events/loppemarked-i-lunden-2/ 

Cool

Venlig hilsen og glædeligt forår

Lisbet Lærke.

Sidste år havde jeg en stor Valentinsdag kort udgivelse i USA med mit woven heart art "  Svinedrengen" på. Vi sendte også nogle stykker ud her i Danmark . I år gentager vi sucessen med et 3. Oplag og denne gang kobler vi salget af det sammen med en anden af sidsre års sucesser, idet vi sælger det fra en reolstand på Byens Bazar, Rosenkæret 43, 2860 i Søborg. Denne gang reol nr 191, hvor du kan  købe mit Valentinskort, mine andre kortudgivelser og alle mine store flagguirlander  og andet godt frem den 13. Februar i år.... - og det går godt, så kære politikere, med alle dem der har købt mit Valentinsdag kort allerede i år, må der være et sandt brullups- og  babyboom forrude, i hvert fald i Søborg. Det kan I politikere godt begynde at planlægge efter. Det er ellers meget skønt og livsbekræftende at være woven heart artist også vide,  at ens ting bliver brugt til frierier. Når den tid kommer, så har jeg naturligvis også et kort til de nybagte forældre samt til brylluppet. De ligger på hylden nedenuder i reol 191.

Held og lykke med alle frierierne og glædelig Valentinsdag!

Lisbet Lærke, woven heart artist.

Design by Lisbet Lark.

Mit projekt stort kunstigt naturtro juletræ med mit håndlavede specialdesignede gammeldags nordiske julepynt er blevet færdigt og har allerede været i brug her i julen 2017, hvor det er blevet "spist" et par gange, for der var også spiseligt julepynt på det. Hvorvidt træet med de lidt under 1000 smågrene, der har taget mig ca 6 måneder at fremstille, i fremtiden vil blive doneret til Julehjertemuseet, ligger fortsat hen i det uvisse, kommer lidt an på, hvilke planer, der er med det efter nytår. Så indtil videre må I nyde det her. Kunstmuseret Julehjertemuseet, the Woven Heart Art Museum modtager med kyshånd fortsat spændende donationer både med hensyn til plads, effekter til bygning af montrer og materialer til relevante dekorationer. På min instagramprofil @larklisbet kan du se nogle små film, der er optaget i mine værksteder, Miniatureværkstedet og Papirværkstedet fra min fremstilling af såvel træ som pynt, blandt andet fremstillingen af topenglen, som jeg har lavet af gummi, skumgummi, fjer, papir og metal. Godt nytår! Lisbet Lærke.

I øjeblikket stavnsbinder mit helbred mig til København, hvor jeg også er født og opvokset og forsøger på at blive behandlet for et skjult fysisk handicap, jeg pådrog mig sidste år ved en ulykke.

 

Desværre, synes jeg, for det krænker mig og min nordiske identitet at se, hvor lidt Jul der er i gaderne i hovedstaden i et samfund, der er bygget op over kristne værdier, de 10 bud,  og hvor alle goderne og velfærden og lovgivningen er skabt udfra disse. Jeg har svært ved at komme i julestemning og har slet ikke pyntet op hjemme endnu, for jeg føler mig fremmedgjort i dén by, hvor jeg er vokset op og jeg føler mig trængt væk fra mit barndomskvarter. Jeg er født på Frederiksberg, men opvokset i 2400 NV. Hey! Jeg var her først, får jeg helt lyst til at stille mig op og skrige.

 

Nogle steder i København er Julen lige så stille forsvundet bare sådan uden diskussion, nogle steder er flere kilometer kobberkabler til julebelysningen systematisk blevet stjålet i løbet af året, uden at nogen har opdaget det, før de skulle sættes op et par uger før 1. søndag i advent, så man ikke kunne nå at bestille nogle nye hjem. Hvordan kan kablerne til én af Danmarks længste gader i København forsvinde, uden at nogen opdager det? De må da fylde adskillige store lagerrum.

 

 

I gamle dage, da jeg var barn, var ét af årets absolutte højdepunkter, når vi skulle ind at se Dalla-Valles nisse-juleudstilling i et butiksvindue i Nørregade. Hvis en detailbutik i København laver sådan noget i dag, risikerer den at bliver udsat for chikane, trusler eller dét der er værre.

 

 

Jeg fatter ikke, hvorfor 10% af befolkningen skal have lov til at bestemme, at vi andre ikke må fejre vores harmløse jul i det offentlige rum, når de udenlandske chauffører gladeligt kører rundt i gaderne ikke bare i København men også i provinsen med håndjulepyntede busser indvendigt. Rigtig fin idé, synes jeg, for Julen er ved at blive afskaffet. Men dén fornøjelse burde ikke kun være forbeholdt skoleklasser med en overvægt af tilslørede små skolepiger og uregerlige utilpassede drenge, og den burde ikke KUN være en del af denne gruppes indbyrdes forhadte integrationsnundervisning.

 

 

Et møbelvarehus med hovedsæde i Sverige har afskaffet julesæsonen. De kalder den nu for "Vinter" og slogans i detailhandlen som: "Vi giver dig julen med hjem, " (ja, for vi får den i hvert fald IKKE i butikkerne) ... Dem kan jeg ikke bruge til noget som helst, og jeg er holdt op med at handle i dem, ikke bare op til jul men hele året rundt, for jeg vil ikke støtte deres afskaffelse af Julen, som dermed er en underkendelse af mig som person og mine og flere millioner andre menneskers behov for at holde en fest i den mørke tid.  Det provokerer mig i dén grad, for hvorfor må vi ikke have lov til at shoppe og blive juleglade i julepyntede butikker som en del af vore hundred år gamle traditioner? 

 

OK, man skal måske lige tage det med et gran salt, for trenden er åbenbart startet af et naboland, hvor man nu ikke længere må omtale Gud i hankøn, altså som en mand. Det er der nogle geniale kvindesagsforkæmpere, der har beslaglagt den lovgivende forsamlings dyrebare lovgivningstid med at få trumfet igennem derovre. Har de ikke andre og langt vigtigere love, de trænger til at bruge  deres politiske ressourcer på at få vedtaget derovre? 

 

 

Jeg ved ikke hvornår Gud, "høn" får ét eller andet til at gå op for dem, men at fratage Gud hankønnet i grammatikken, svækker kristendommen yderligere imod de trusler, den i allerhøjeste grad står overfor i Sverige....... Så, for hulen da... dér ødelagde jeg nok mine muligheder for at få lov til at udstille i Sverige.  Fik jeg nævnt, at jeg i øjeblikket udstiller kunst på en censureret udstilling på Manhattan i New York og på et museum Argentina? 

 

 

Som nævnt, så er jeg desværre af helbredsmæssigt årsager stavnsbundet i København, som jeg kan konstatere bliver mere og mere juleforskrækket eller juleangst,  om man vil. Folk vil i mindre og mindre grad på de sociale medier være ved, at de holder jul, for tænk hvis nu de krænker nogen ved at gøre det? JUha-da-da-da-da! Jeg ved ikke, om det er derfor, eller om det bare er generelt FOR dyre huslejer herinde, eller om jeg bare er FOR politisk ukorrekt til det fine selkab,  men jeg har altså SLET ikke fået nogen henvendelser fra potentielle relevante københavnske udstillingssteder, hvor museeet, kunne være, - ikke engang så meget som ét eneste lille bitte tilbud om at få lov til at udstille mit unikke kunstmedie, woven heart art, som jeg jo har fået anerkendt som en særskilt kunstart stor alle andre steder i verden, end i Danmark.

Come On København, det må du kunne gøre bedre!

 

 

Da en del af mit handicap går ud på, at jeg på 2. år ikke kan synke min mad, er julemaden i forvejen ufrivilligt afskaffet for mig. Jeg er på 16.måned fortsat på flydende kost og kan snart ikke huske, hvordan flæskesteg med rødkål smager. Så jeg har i 6 måneder arbejdet på et par dekorationsprojekter, der skal bringe mig i julehumør, i en tid, hvor jeg savner mine udstillinger på Julehjertemuseet, - The woven Heart Art Musuem helt vildt. Ét af dem er at fremstille et kunstigt, stort juletræ, som ikke taber nålene. (Se foto). Det går godt med projektet, og jeg forhandler stadig om at få det færdige træ, der bliver over 2 meter højt, doneret til Julehjertemuseets samling, når Julen 2017 er ovre.

 

Til slut vil jeg gerne takke alle jer, der i en lind strøm lige nu går ind og "synes-godt-om" FB-siden "Julehjertemuseet,- The Woven Heart Art Museum, " og derved giver mig en uvurderlig støtte i at få museet op at køre igen. Det er ikke mig, der administrerer den, men administrator melder, at det vælter ind med "likes."

Der også er mange, der er gået ind at følge mig på min  nye INSTAGRAM-profil: @larklisbet

Tusind tak og 

 

Glædelig Jul!

 

Lisbet Lærke / Lisbet Lark.

 

- også må jeg beklage, at denne hjemmeside i år  for 1.gang i 6 år ikke er udstyret med et kalenderlys og julepyntdesign. Det har vores hjemmesideudbyder åbenbart valgt at afskaffe uden at spørge os som kunder.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE