Nyhedsblog d. 1/2 2018 (56156)

Sidste år havde jeg en stor Valentinsdag kort udgivelse i USA med mit woven heart art "  Svinedrengen" på. Vi sendte også nogle stykker ud her i Danmark . I år gentager vi sucessen med et 3. Oplag og denne gang kobler vi salget af det sammen med en anden af sidsre års sucesser, idet vi sælger det fra en reolstand på Byens Bazar, Rosenkæret 43, 2860 i Søborg. Denne gang reol nr 191, hvor du kan  købe mit Valentinskort, mine andre kortudgivelser og alle mine store flagguirlander  og andet godt frem den 13. Februar i år.... - og det går godt, så kære politikere, med alle dem der har købt mit Valentinsdag kort allerede i år, må der være et sandt brullups- og  babyboom forrude, i hvert fald i Søborg. Det kan I politikere godt begynde at planlægge efter. Det er ellers meget skønt og livsbekræftende at være woven heart artist også vide,  at ens ting bliver brugt til frierier. Når den tid kommer, så har jeg naturligvis også et kort til de nybagte forældre samt til brylluppet. De ligger på hylden nedenuder i reol 191.

Held og lykke med alle frierierne og glædelig Valentinsdag!

Lisbet Lærke, woven heart artist.

Design by Lisbet Lark.

Mit projekt stort kunstigt naturtro juletræ med mit håndlavede specialdesignede gammeldags nordiske julepynt er blevet færdigt og har allerede været i brug her i julen 2017, hvor det er blevet "spist" et par gange, for der var også spiseligt julepynt på det. Hvorvidt træet med de lidt under 1000 smågrene, der har taget mig ca 6 måneder at fremstille, i fremtiden vil blive doneret til Julehjertemuseet, ligger fortsat hen i det uvisse, kommer lidt an på, hvilke planer, der er med det efter nytår. Så indtil videre må I nyde det her. Kunstmuseret Julehjertemuseet, the Woven Heart Art Museum modtager med kyshånd fortsat spændende donationer både med hensyn til plads, effekter til bygning af montrer og materialer til relevante dekorationer. På min instagramprofil @larklisbet kan du se nogle små film, der er optaget i mine værksteder, Miniatureværkstedet og Papirværkstedet fra min fremstilling af såvel træ som pynt, blandt andet fremstillingen af topenglen, som jeg har lavet af gummi, skumgummi, fjer, papir og metal. Godt nytår! Lisbet Lærke.

I øjeblikket stavnsbinder mit helbred mig til København, hvor jeg også er født og opvokset og forsøger på at blive behandlet for et skjult fysisk handicap, jeg pådrog mig sidste år ved en ulykke.

 

Desværre, synes jeg, for det krænker mig og min nordiske identitet at se, hvor lidt Jul der er i gaderne i hovedstaden i et samfund, der er bygget op over kristne værdier, de 10 bud,  og hvor alle goderne og velfærden og lovgivningen er skabt udfra disse. Jeg har svært ved at komme i julestemning og har slet ikke pyntet op hjemme endnu, for jeg føler mig fremmedgjort i dén by, hvor jeg er vokset op og jeg føler mig trængt væk fra mit barndomskvarter. Jeg er født på Frederiksberg, men opvokset i 2400 NV. Hey! Jeg var her først, får jeg helt lyst til at stille mig op og skrige.

 

Nogle steder i København er Julen lige så stille forsvundet bare sådan uden diskussion, nogle steder er flere kilometer kobberkabler til julebelysningen systematisk blevet stjålet i løbet af året, uden at nogen har opdaget det, før de skulle sættes op et par uger før 1. søndag i advent, så man ikke kunne nå at bestille nogle nye hjem. Hvordan kan kablerne til én af Danmarks længste gader i København forsvinde, uden at nogen opdager det? De må da fylde adskillige store lagerrum.

 

 

I gamle dage, da jeg var barn, var ét af årets absolutte højdepunkter, når vi skulle ind at se Dalla-Valles nisse-juleudstilling i et butiksvindue i Nørregade. Hvis en detailbutik i København laver sådan noget i dag, risikerer den at bliver udsat for chikane, trusler eller dét der er værre.

 

 

Jeg fatter ikke, hvorfor 10% af befolkningen skal have lov til at bestemme, at vi andre ikke må fejre vores harmløse jul i det offentlige rum, når de udenlandske chauffører gladeligt kører rundt i gaderne ikke bare i København men også i provinsen med håndjulepyntede busser indvendigt. Rigtig fin idé, synes jeg, for Julen er ved at blive afskaffet. Men dén fornøjelse burde ikke kun være forbeholdt skoleklasser med en overvægt af tilslørede små skolepiger og uregerlige utilpassede drenge, og den burde ikke KUN være en del af denne gruppes indbyrdes forhadte integrationsnundervisning.

 

 

Et møbelvarehus med hovedsæde i Sverige har afskaffet julesæsonen. De kalder den nu for "Vinter" og slogans i detailhandlen som: "Vi giver dig julen med hjem, " (ja, for vi får den i hvert fald IKKE i butikkerne) ... Dem kan jeg ikke bruge til noget som helst, og jeg er holdt op med at handle i dem, ikke bare op til jul men hele året rundt, for jeg vil ikke støtte deres afskaffelse af Julen, som dermed er en underkendelse af mig som person og mine og flere millioner andre menneskers behov for at holde en fest i den mørke tid.  Det provokerer mig i dén grad, for hvorfor må vi ikke have lov til at shoppe og blive juleglade i julepyntede butikker som en del af vore hundred år gamle traditioner? 

 

OK, man skal måske lige tage det med et gran salt, for trenden er åbenbart startet af et naboland, hvor man nu ikke længere må omtale Gud i hankøn, altså som en mand. Det er der nogle geniale kvindesagsforkæmpere, der har beslaglagt den lovgivende forsamlings dyrebare lovgivningstid med at få trumfet igennem derovre. Har de ikke andre og langt vigtigere love, de trænger til at bruge  deres politiske ressourcer på at få vedtaget derovre? 

 

 

Jeg ved ikke hvornår Gud, "høn" får ét eller andet til at gå op for dem, men at fratage Gud hankønnet i grammatikken, svækker kristendommen yderligere imod de trusler, den i allerhøjeste grad står overfor i Sverige....... Så, for hulen da... dér ødelagde jeg nok mine muligheder for at få lov til at udstille i Sverige.  Fik jeg nævnt, at jeg i øjeblikket udstiller kunst på en censureret udstilling på Manhattan i New York og på et museum Argentina? 

 

 

Som nævnt, så er jeg desværre af helbredsmæssigt årsager stavnsbundet i København, som jeg kan konstatere bliver mere og mere juleforskrækket eller juleangst,  om man vil. Folk vil i mindre og mindre grad på de sociale medier være ved, at de holder jul, for tænk hvis nu de krænker nogen ved at gøre det? JUha-da-da-da-da! Jeg ved ikke, om det er derfor, eller om det bare er generelt FOR dyre huslejer herinde, eller om jeg bare er FOR politisk ukorrekt til det fine selkab,  men jeg har altså SLET ikke fået nogen henvendelser fra potentielle relevante københavnske udstillingssteder, hvor museeet, kunne være, - ikke engang så meget som ét eneste lille bitte tilbud om at få lov til at udstille mit unikke kunstmedie, woven heart art, som jeg jo har fået anerkendt som en særskilt kunstart stor alle andre steder i verden, end i Danmark.

Come On København, det må du kunne gøre bedre!

 

 

Da en del af mit handicap går ud på, at jeg på 2. år ikke kan synke min mad, er julemaden i forvejen ufrivilligt afskaffet for mig. Jeg er på 16.måned fortsat på flydende kost og kan snart ikke huske, hvordan flæskesteg med rødkål smager. Så jeg har i 6 måneder arbejdet på et par dekorationsprojekter, der skal bringe mig i julehumør, i en tid, hvor jeg savner mine udstillinger på Julehjertemuseet, - The woven Heart Art Musuem helt vildt. Ét af dem er at fremstille et kunstigt, stort juletræ, som ikke taber nålene. (Se foto). Det går godt med projektet, og jeg forhandler stadig om at få det færdige træ, der bliver over 2 meter højt, doneret til Julehjertemuseets samling, når Julen 2017 er ovre.

 

Til slut vil jeg gerne takke alle jer, der i en lind strøm lige nu går ind og "synes-godt-om" FB-siden "Julehjertemuseet,- The Woven Heart Art Museum, " og derved giver mig en uvurderlig støtte i at få museet op at køre igen. Det er ikke mig, der administrerer den, men administrator melder, at det vælter ind med "likes."

Der også er mange, der er gået ind at følge mig på min  nye INSTAGRAM-profil: @larklisbet

Tusind tak og 

 

Glædelig Jul!

 

Lisbet Lærke / Lisbet Lark.

 

- også må jeg beklage, at denne hjemmeside i år  for 1.gang i 6 år ikke er udstyret med et kalenderlys og julepyntdesign. Det har vores hjemmesideudbyder åbenbart valgt at afskaffe uden at spørge os som kunder.

Fra den 28. november- 4. december 2017 vil du i det indendørs loppemarked, "Byens Bazar", Rosenkæret 43, 2860 Søborg, kunne finde en reol, 1, 5 m x 1,5 m  x 60 cm, med varer, der skiller sig HELT ud fra alle de andre i hallen. For den har næsten kun helt nye produkter i uåbnet original emballage. Se foto tilføjet denne blog, d. 28/11 2017 af reol nr. 4:

 

 

Mine håndlavede produkter fra Julehjertemuseets butik for pynt  til små træer finder du i den lille hvide reol, hvor du både kan finde:

 

- Mit design af verdens mindste håndklippede flagguirlander i det danske svenske, norske, engelske flag skala 1:12, 25cm (dukkehus størrelse),

 

- Den lidt større med dansk flag, længde 26 cm, til træer i str 30cm til 50 cm.

 

- Min største håndklippede flagguirlande, der er 98 cm lang og til træer fra str 50 cm og op efter.

 

 

- Mine små hvide håndklippede engle i pakninger á 4 stk.

 

- Mine håndlavede fugle.

 

- Nyhed i 2017: Håndklippede nisselysposer og ubrugte LEDlys til dem.

 

- Mit kuglepens-design.

 

- Mine udgivelser af af såvel julekort som almindelige postkort med mine gene motiver til alle anledninger.

 

- Håndlavet englebordpynt.

 

- Mine håndlavede juledekorationer.

- Nyhed i 2017: Adventskranse helt ned i ministørrelse, står nederst til højre, hvis ikke din forgænger har byttet om på det hele.

 

 

- Mine kunstige efterårsdekorationer inde fra Tivoli, der kan bruges til altanen,et mørkt hjørne i stuen, i din egen butik eller som værtindegaver.

 

- Mine håndmalede og ubrugte bladguirlander, der nu er blevet emballeret i en transportvenlig emballage, så de ikke hænger fast i andre ting på din vej hjem.

 

Jeg har nemlig lejet en reol på det indendørs loppemarked og sat det hel i komission der for at få ryddet op efter mit lille "eventyr" i Tivoli, da jeg ikke har så meget plads privat, at jeg bare kan samle til hobe. Så efter planen, vil du i denne periode allerede ude fra parkeringspladsen på Rosenkæret kunne se de lækre dekorations-"left overs"  fra den lille butik i Tivoli. Så hvis du hører til blandt de mange, der i Tivoli forelskede sig vildt i mine løsthængende håndmalede visne bladranker og kan bruge dem til eksempelvis din vinkælder, eller lignende anvendelse, er det her, du kan købe dem, da vi ikke måtte pille mine dekorationer ned og sælge dem, fordi de ikke var med på varesortimentlisten i Tivoli. Jeg er IKKE i Tivoli under Juletivoli.

 

Men Julehjertemuseet har stadig brug for omsætning i museumsbutikken, for at jeg kan holde liv i projekt Kunstmuseet Julehjertemuseet og bygge videre på det, også selvom jeg i år simpelthen er for syg personligt til at finde et nyt sted til det, bygge det op dér, finde frivillige til at hjælpe mig og i det hele taget drive det.

 

Jeg har næppe varer nok i dette lidt unikke "Overskudslager" fra Tivoli alene til at kunne holde reolen på markedet fyldt op. Derfor har jeg valgt at sætte en ekstra lille hvid reol ind i den store med  helt nye ubrugte håndproducerede produkter fra musuemsbutikken og Design By Lisbet Lark, julepynt til små træer til rimelige priser, en del af dén pynt du kan finde på denne hjemmeside. Salget herfra støtter den fortsatte opbygning af Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Museum.

 

Det ligger desværre sådan, at jeg i år grundet sygdom, (lammelser i spiserøret på grund af en ulykke sidste år), så jeg ikke kan spise normal kost, og deraf hospitalsindlæggelser og - undersøgelser i november og december måned, ikke har den fornødne energi til at drive museet (eller  for den sags skyld Galleri Octopus Art).

 

Jeg har derfor i år i juleperioden valgt at lade andre sælge mine ting for mig forskellige andre steder, lige fra min kunst, (IKKE woven heart arts), som bliver sendt ud på museumsudstillinger, censurerede udstillinger og galleriudstillinger gennem gallerioctopusart.dk, så vidt det er mig muligt, og til mine juledekorationer og mit julepyntdesign, der altså nu er til salg på et indendørs marked.

 

"Ubetydelige småting," ifølge én eller anden vildt fremmed person, som  efter at have stået og sladret og "ædt giraffen med øjnene" i 2 timer uden at købe noget i den lille Tivolibod lige så godt "kunne sælges i en supermarkedslignende situation uden en ekspedient, der står og hænger over én."

 

God idé, do! Tak for inspirationen! 

 

Vi klasker lige et par fluer i samme praktiske smæk for din uhørte respekt, situationsfornemmelse, empati og forståelse for mig som person. Jeg har ærligt talt ikke rigtigt energi og personligt overskud til sådan noget lige nu. Man kan ikke være lige god til alting. Så hverken jeg eller min mand egner os lige for tiden til at stå i en lille butik i 12-14 timer dagligt, 7 dage om ugen, hvor de besøgende kommer udelukkende  for at nedgøre de af mig designede og håndfremstillede unikke produkter, og i timevis blokerer for handlen med andre og mere seriøse kunder, for at få de i forvejen billige håndproducerede varer ned i pris.  Vi vil meget hellere hygge os med vores familie for første gang i 6 år i juletiden og nyde den korte tid, vi har sammen. 

 

Så må man jo finde et egnet alternativ, der først og fremmest kan opfylde ens eget og dernæst denne store, altdominerende og vigtige kundegruppes behov. Her faldt valget altså på det efter min mening totalt geniale markedskoncept, "Byens Bazar," i Søborg. Måske ikke et specielt smukt og julet marked, men som med alt andet får man dét man betaler for som kunde, og så må man jo selv bidrage til julehyggen i hallen, der byder på et hav af gode loppefund. Sådan er det jo overalt: Hvis man ikke vil betale den fulde pris for varerne og købeoplevelsen, men og i det hele taget opfører sig som om man er på et prutteloppemarked og forventer at kunne handle alt til discountpriser, så må man også finde sig i at gøre det i omgivelser, der passer til én og éns behov...- her følger dét at møde mig personligt altså ikke med som en selvfølge. For det er ikke en del af Byens Bazars koncept, at man skal stå og sælge sine varer selv. Det er der dygtige ekspedienter ansat til.

 

Der findes også en afdeling af Byens Bazar i Helsingør / Espergærde, men da jeg er bundet til hospitalerne i Københavnsområdet, og jeg ikke har så meget energi til at pendle rundt i landet, bliver det dén i Søborg, der kommer til at nyde godt af mit håndlavede julepynt i år.

 

 

Konceptet "Byens Bazar" går ud på, at nogen, jeg kender, fylder min reol op med mine stregkodede og prismærkede, håndlavede varer 1-2 gange om dagen og derefter forlader butikken. Der er altså faste priser på varerne, så de kan kke forhandles eller pruttes ned. Herefter shopper du ind, fylder varerne ned  i én af bazarens indkøbskurve, som i et almindeligt supermarked og betaler ved kassen hos de servicemindede ekspedienter, inden du forlader butikken. Altså ordnede forhold. 

 

Imens i dén uge har jeg min "frihed" til at tage på sygehuset, være halvsløj, tage til dobbelt familiefødselsdag eller bare slappe af og hvile mig eller hygge mig på mine egne præmisser. Mange år siden, jeg har oplevet dét op til jul. Så det er fuldt fortjent.

 

Jeg savner mit lille populære og folkelige museum helt usigeligt lige nu, det skal der ikke være nogen tvivl om,  for det har i 6 år været en del af mine juletraditioner. Men der har heller aldrig været tvivl om, at sygdom er hver mands herre, også min, derfor er der grænser for, hvad jeg kan overkomme lige nu.

 

 

Jeg er jo kun et menneske, og der skal også være plads til MIG i mit liv.

 

Den private samling, Kunstmuseet Julehjertemuseet, var i drift i 3 sæsoner fra 2014-2016 som et rigtigt eksisterende lille populært museum, og er i øvrigt bygget op med brugte, ombyggede møbler og effekter til udstillingsmøbler.

 

Så velkommen til denne hjemmeside til en hel masse nye besøgende, spændende, inspirerende skønne "lopper" fra Byens Bazar i Søborg!

 

Venlig hilsen og glædelig Jul!

Lisbet Lærke.

Reol nr 4 skulle ligge lige indenfor døren og til venstre lige overfor kassen i den store hal. Salget foregår fra reol nr 4 i perioden fra den 28. november til den 4.december 2017.

 

Om heksene kommer til at bane vej for englene?

Dét er der nogen, der mener. Sker jo nogen gange i det virkelige liv, så hvem ved???

 

Men det bliver nok ikke i Tivoli, for huslejen er altfor dyr derinde i forhold til, hvad vi får for pengene derinde her under Halloween, hvor mit nyeste projekt, mit hjemmeværksted, "Miniatureværkstedet," er flyttet ind med kunst, kunsthåndværk og design til små hjem...- og jeg skal arbejde i 12-14 timer hver dag i 9 graders kulde, en fysisk udfordring jeg ikke på forhånd havde forestillet mig kunne give problemer. Men det har vist sig, at jeg ikke har helbredet og kræfterne til det, så det er godt det kun er i 3 uger og godt, jeg har én til at hjælpe mig.

 

Underligt nok, så forventes det, at jeg vil sidde dér i 12- 14 timer hver dag foran det lille hus uden nogen former for beskyttelse overhovedet mod vind , vejr og andre tilfældige menneskers luner og gratis underholde de forbipasserende med at klippe hekse uden mønster til mine nu 400 forskellige håndklippede unikke hekselysposer. Underligt nok så kan hverken skiundertøj eller 7 lag tøj varme mine arme og fingre, når de skal være fri til at producere noget i flere timer.

 

 

Jeg har derfor i 2 omgange nu fået kulde i alle led og muskler i min ryg, nakke, arme, hænder og fingre.

 

Jeg, der har international anerkendelse som både papirkunstner og billedkunster føler, at jeg sidder som en anden forhutlet "hjemløs på gaden" i "landsbyen" , og nogle af de forbipasserende behandler mig også som sådan. Nogle tror jeg er en dukke og en del af dekorationen, man bare kan sparke til eller spytte på, fordi jeg sidder dér lige så stille.

 

 

Jeg savner i dén grad en palme at sidde og tegne / male under og 30 graders varme, et palads at smutte ind i med et tilhørende stort lyst og lækkert atelier / artist residense, samt en lile lækker award- reception i ny og næ i Italien.

 

 

Dér kan jeg bare ikke komme ned foreløbigt, for jeg kan ikke komme ud at rejse, for dét har jeg ikke helbred til. Jeg har stadig 9 år tilbage af "groundingen" her i DK efter en hormonoperation for et år siden, hvor min ene nyre fortsat kaster med sten og laver bøvl med hjertet i en grad, så jeg skal opholde mig i nærheden af Rigshospitalet i København. I august 2016 kom jeg også ud for en ulykke med mit spiserør, så jeg efterfølgende ikke har kunnet synke fast føde, en funktionsbrist, der har lidt lange udsigter at få helbredt. Faktisk har jeg fået at vide, at den står på flydende kost resten af livet. Træls, for jeg får ikke dén normale føde, som en normalfungerende voksen kvinde på min alder har brug for. Det betyder så, at jeg heller ikke har den samme energi, som alle andre og som jeg havde før ulykken og måske heller ikke får den tilbage. Faktisk kæmper jeg lige nu for at overleve både som billedkunstner og som menneske. Dét skal ikke være nogen hemmelighed.

 

Miniatureværkstedet i Tivoli var dét projekt, der skulle have holdt mig oppe i år både fysisk psykisk og kunstnerisk, men ender måske i værste fald med at være dét, der kører min 8 år gamle kunstneriske virksomhed, hvorunder Julehjertemuseet hører, i sænk.

 

Jeg har derfor ikke energi til at være mig, jeg har derfor ikke "drivet" til at åbne museet et andet sted og jeg har bestemt ikke pengene til det, og jeg er DØDTRÆT af på 8. år at blive betragtet som en iværksætter, man bare kan udnytte og behandle, som man har lyst til.

 

Woven Heart Art er skrøbelige små kunstværker, der kræver opbevaring uden fugt / lys, og det samme gør museets store tunge udstillingsmøbler, mine håndlavede møbelkunsthåndværk, som ikke lige er til at flytte rundt med. Ét af dem er et hundrede kilo tungt skrivebordschatol fra 1800 grønhvidkål, et yndet fotoobjekt for besøgende journalister på Julehjertemuseet, da det lå i Tisvildeleje, havde vi fornyligt fornøjelsen af at flytte rundt på, da vi lige før åbningen af Miniatureværkstedet i Tivoli igen-igen flyttede museumsmøblerne til et billigere og bedre opbevaringssted. 

 

Det er bestemt ikke nogen guldgruppe at drive butik i Tivoli, så det bliver ikke Miniatureværkstedet, der kommer til at finansiere genopbygningen af Julehjertemuseet et nyt sted. Tværtimod, .. - men lidt hjælp kommer der dog ind, for vi sælger mit design af verdens mindste flagguirlande, i 4 udgaver, det danske, svenske , norske og engelske flag, mine små hvide engle, mine nye små håndbunde koste, mine små håndlavede fugle, min lille nye håndlavede miniaturekarrussel,, o.s v. Du kan se , hvilken del af museumsbutikkens sortiment, jeg har fået med mig ind i Tivoli under Halloween her:

 

http://www.miniaturevaerkstedet.dk/434969003

http://www.miniaturevaerkstedet.dk/434968806

 

Jeg har tidligere haft en forhandler fra miniaturebranchen på verdens mindste flagguirlande, men vedkommende, som kom med sin engros ordre alt for sent i år, meldte lige fra på bane 1 og afbrød samarbejdet, da hun fik at vide, at jeg havde dén sammen med de andre af mine egne selvopfundne miniature designs med ind i Tivoli, og at jeg ikke kunne levere engros til hende, før jeg havde været i Tivoli med Miniatureværkstedet under Halloween. Så i år er Miniatureværkstedet det eneste sted, du kan se og købe verdens mindste flagguirlande, der er designet og fremstillet af mig.

Der er åbent frem til og med d 5.november.

 

Jeg er IKKE i Tivoli under Juletivoli.

 

Venlig hilsen 

Lisbet Lærke.

 

NB:

MIniatureværkstedet har en FACEBOOK-side, "Miniatureværkstedet, - miniatures by Lark" som du kan gå ind og like, også følge arbejdet i mit udflytter-hjemmeværksted....- også har jeg sørmer fået taget mig sammen til at få mig en INSTAGRAM profil, "larklisbet" hedder den, hvor du kommer til at kunne følge mig gennem tykt og tyndt, ude og hjemme, uanset, om jeg sidder på en halmballe eller under en palme og arbejder, ...- hvis du altså går ind og følger mig.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE