Nyhedsblog d. 08.08. 2017 (49998)

Lige inden lukketid.

Julehjertemuseet og jeg har hittet på et par medier mere siden sidst, kan man vist godt sige. Dels, så har vi været i ugebladet "Hjemmet" i en artikel, og lidt efter fik vi så en artikel på Bibelselskabets hjemmeside med tilhørende engleagtig fotografering af mig og mit hjulehjertekunstværk "Juleevangeliet", der hører til den udstilling, som kommer efter "H. C. Andersen Passion, som jeg er ved at lave nu til Julehjertemuseet.

 

Artiklen beskriver mit forhold til hjertet som symbol, som kulturel brobygger, mm:

 

https://www.bibelselskabet.dk/nyheder/nyhedsoversigt/arkiv2014/julehjerter_lisbetlaerke

 

 

Den kommer næsten samtidigt med, at jeg vistnok i denne weekend dukker op i  rollen som Ragnars koleriske, indremissionske teenagemor og frikirkestifter i DR Julekalenderen , "Tidsrejsen". Hun er virkelig styg. Det tog mig 3 timer før hver optagelse at få lavet den make-under, der skulle til for at komme til at ligne hende.

 

Så da TV / LORRY dukkede op forleden dag for at lave et interview med mig om min deltagelse på London Art Biennalen og filme, at jeg færdiggjorde noget nyt, en ny julehjertekunst-opfindelse, mit 9 strimlede julehjertekunststykke "Den Lille Pige med Svovlstikkerne", og jeg var blevet træt af at gå med kyse, skulle der bare ske noget andet, så der ikke står "grå mus i fruestørrelse" henover skærmen fremover, når folk hører navnet "Lisbet Lærke" .

 

En barmhjerte sjæl havde sat en pose med et stykke alternativt beklædning til mig i Kulturhulen med teksten "1 stk sneboldekjole til Lisbet Lærke".

 

-og jeg må sige, den er forrygende lækker at have på, perfekt til os plus- sizere og MEGET julet. Der hørte ikke nogen nissehue til,  men hvad gør det, når sneboldene danser rundt om benene på én når man går?...   

Alle piger burde have en sneboldekjole, og ikke kun os Pipi-typer..

 Tv- Indslaget kommer i Søndagsmagasinet, søndag d. 14.12 2014 kl 19.30 på TV2/LORRY.

Rigtig god fornøjelse!

v. h.

Lisbet Lærke.

 

NB: Den sidste åbningsweekend på Julehjertemuseet i 2014 er efter planen d. 13.12- 14.12 2014 kl 12-16. Herefter går vi i gang med at kurere min næste julehjertekunstudstilling på Julehjertemuseet, "H. C. Andersen Passion" som åbner Julehjertemuseet igen i oktober 2015. 

Nogle  vil måske synes, det er uhensigtsmæssigt, at vi lukker museet ned for sæsonen, lige når Julehjertemuseet har været i TV2/ LORRY, men dels har vi også selv familier, vi skal holde Jul med. Dels har åbningstiderne været planlagt i et helt år. Dels skal vi nå at planlægge, hvordan næste års udstilling på Julehjertemuseet, "H. C. Andersen Passion" skal se ud, (kurere den) planlægge hvilke nye montrer / rammer der skal bygges, mens vi stadig har de eksisterende montrer stående, inden de skal fjernes før foråret, hvor der kommer andre udstillinger og events i Kulturhulen, indtil Julehjertemuseet igen åbner i oktober 2015. Så  følg med bpde her på siden og på Kulturhulens hjemmeside www.kulturhulen.dk, for vi har flere spændende ting på vej.

Når Julehjertemuseets åbningsudstilling "Fra 2-6" er slut d. 14.12. 2014, bliver alle værkerne fjernet fra Kulturhulen, og ombygningerne af Julehjertemuseet / kulturhulen starter umiddelbart efter. Man kan imidlertid sagtens fortsætte med at købe julepynt til små juletræer via denne hjemmeside. fremgangsmåden er beskrevet under punktet "Museumsbutik", og overskuddet går fortsat til at bygge  den nye udstilling, "H. C. Andersen Passion"

 

 

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE