Nyhedsblog d. 08.08. 2017 (49998)

Vinterombygninger og diskussioner.

Det var en god tur på London Art Biennalen med julehjertekunststykket "Sherlock Holmes Portrait", ét af mine allerførste flettede julehjerter, lavet ud af  6 stykker papir af mig. Der var bud efter ham, og det var MEGET svært at holde på ham, når man nu godt kan bruge en økonomisk håndsrækning til den videre udvikling af museet og opbygningen af 2015-udstillingen "H. C. Andersen Passion."

 

Men hovedformålet ved at opbygge Julehjertemuseet er jo netop kunne bevare en samling af mine små unikke værker i Julehjertets hjemland, Danmark, også skal man jo ikke give efter og forære "kronjuvelerne" i samlingen væk for "ussel mammon", hvis man da ellers kan kalde bud i dén størrelsesorden for dét. Men jeg kan ikke lave hjertet igen, for arbejdstegningen er bortkommet og ligesom med mine andre små værker, findes der ingen færdige skabeloner til Sherlock...- og hvad gør man så?

 

På én eller anden måde må man jo forsøge på at få det tårnhøje deltagergebyr på over 5000 DKK for værkets plads på biennalen samt forsendelses- og rejseomkostningerne dækket ind.

 

Det er en bekostelig affære at blive udtaget og deltage i sådan en biennale. Denne her løb for mit vedkommende op i 25.000 kr incl. rejse, og jeg er desværre ikke blandt de priviligerede kunstnere, der modtager den livsvarige kunstydelse eller nogen anden form for kunststøtte fra det offentlige. Tværtimod, så betaler jeg skat og moms af mit arbejde ligesom alle andre, og er derigennem med til at finansiere den del af den etablerede del af den danske kultur- og kunstverden, der tillader sig at se ned på dét, jeg laver, og ikke vil anerkende Woven Heart Art, mit medie julehjertekunst, som værende et selvstændigt kunstmedium, selvom det nu har været med på 1 biennale, 1 rejsende kunstudstilling i udlandet og er permanent udstillet på et kunstmuseum i udlandet. Med de 3 deltagelser i baghjulet ligger det lille bitte Julehjertemuseet imidlertid helt i top anerkendelsesmæssigt blandt de danske museer, der for manges vedkommende ikke stiller andre krav, end at de værker der er udstillet på dem, er fremstillet af folk, der er født i lokalområdet. D. v. s de kan opnå anerkendelse her i Danmark udelukkende p.gr. a de er blevet født dér, hvor deres mor tilfældigvis opholdt sig, da hun skulle nedkomme, og ikke fordi de er dygtige kunstnere. Bevares, der er mange dygtige i mellem, men det er reelt sådan, anerkendelsessystemet i museumsverdenen i Danmark hænger sammen.

 

En gang kom jeg, i et diskussionsforum, hvor akademiuddannede kunstnere som sædvanligt beklagede sig over, at de ikke kunne få det til at løbe rundt i krisetiden, til  at foreslå, at man indførte kurser i virksomhedsøkonomi og -planlægning som en obligatorisk del af kunstakademiuddannelsen, da en nordjysk mandlig kunstner, som ikke har nogen censurerede udstillinger bag sig, men modtager den statslige livsvarige kunstydelse i Nordjylland ikke længere måtte kalde sig "professionel kunstner" og drive kunstnerisk virksomhed for skattevæsenet, fordi han havde foræret en masse værker væk til Vendsyssel Kunstmuseum, og i adskillige år ikke på nogen måde havde gjort en målrettet indsats for at skabe og opnå et overskud på sit kunstneriske virke, som han kunne beskattes af.

 

Men selvom vi professionelle kunstnere i Skattevæsenets øjne og reelt set er selvstændige erhvervsdrivende, og det forventes af os, at vi fører et regnskab, så må vi af én eller anden grund ikke tænke som forretningsmænd. Det er ugle set i den kunstneriske verden i Danmark, så jeg blev totalt nedgjort og hejlet igennem af en meget stor gruppe kunstnere og højtlønnede kuratorer, som jeg knokler næsten i døgndrift for at kunne være med til at forsørge og finansiere gennem den skat, jeg betaler af den kunst, jeg lever af at lave....

 

- og helt ærligt, så synes jeg ikke det er rimeligt... Der ER jo noget galt et sted, når de, som er kunstakademiuddannede, får kunststøtte, aldrig får nogen ting censureret igennem nogen steder og lever stort, overdådigt og pompøst, ikke kan få det til at løbe rundt økonomisk, mens vi andre autodidakte, der ikke har nogen kunstnerisk uddannelse, men lever af vore medfødte evner og har masser af international anerkendelse indenfor flere forskellige kunstarter  godt kan finde ud af at overleve, om ikke andet så ved at sætte tæring efter næring. Alternativt leve af vore unikke opfindelser og ideer, dét, som vi ifølge national og international lovgivning har de intellektuelle og kommercielle rettigheder til, nemlig de motiver vi skaber. D. v. s vi har rettighederne til at tjene penge ind på de tegninger, malerier, vi laver, bl.a. optryk af plakater, kort, design, hvor kunstmotiverne anvendes, og det er via denne ret, at Julehjertemuseet er blevet finansieret og bliver drevet, det er bl.a derfor Julehjertemuseet har postkort med Woven Heart Art på.

 

Men uagtet den danske kunstneriske verdens fordømmelse af mig, så gik undertegnede engang på Handelshøjskolen i København, nu kaldet Niels Brock, og tog bl. a kurser i Virksomhedsorganisation, virksomhedsledelse og virksonhedsøkonomi. Beklager, men dét jeg lærte dér, sidder der altså endnu, og jeg er ked af det, hvis jeg sårer nogen her, men det ER altså mig, der klarer mig år efter år, så måske skulle man tage at lytte "hende dér med værtshussproget", som én kaldte mig, fordi jeg ikke lige brugte de rette finkulturelle vendinger i diskusionen, men anvendte et sprogbrug som alle almindelige skatteydere i DK kunne forstå. Frækt og respektløst, synes jeg,  at kalde mig dét, jeg bander aldrig, jeg drikker aldrig alkohol, har aldrig været på værtshus. Jeg generede ikke dig personligt og lige én ting mere: Jeg er med til at finansiere din løn og din kunststøtte....

 

- Jeg er også frygteligt ked af det hvis jeg skuffer eller fornærmer nogen, men denne tidligere uddannelse kan jeg altså ikke lade være med at bruge, når jeg eksempelvis bliver antaget på  London Art Bennalen med min egen produktudvikling, min egen opfindelse, der ikke er til salg, fordi den tilhører et museum, når deltagelsen ikke er finansieret af Stat kommune eller EU, fordi det ikke er anerkendt kunst i lille Danmark som det eneste sted i verden.

 

Så Sherlock og jeg kom til at arbejde for føden i London med kunstneriske opgaver, vi SELV havde skaffet os i de 5 dage, biennalen stod på. "Arbejde" er ikke ordet: VI KNOKLEDE. Udover at være på biennalen, havde jeg også nogle andre småjobs derovre, herunder lidt skuespilleri på et museum, lidt modelarbejde, afsætning af lidt malerier, modtagelse af bestillinger, m.v. På forhånd havde jeg tegnet og designet nogle prototyper af miniflagguirlander med Union Jack samt lækker emballage, med det engelske flag i samme størrelse som dem, vi klipper og sælger de nordiske landes flag i+ et julekortdesign (se foto) , og det lykkedes da også at få lidt ordrer med hjem til vinterbeskæftigelsen til Julehjertemuseets frivillige.

 

Hvis du har fulgt udviklingen i museumsbutikkens "Union-Jack"-miniflagguirlande- varelager, vil du kunne se, at det er ikke så få, vi har produceret og sendt afsted derover.

 

Dejligt. tak for det.

 

Det rækker lige akkurat til de ombygninger som Julemuseet ønsker sig af dét sted, hvor museet bor gratis, Kulturhulen, samt til dette års planlagte videreudvikling af museet, opbygningen af den nye udstilling "H. C. Andersen passion!."

 

Men da Kulturhulen bliver brugt til andre ting udenfor Julehjertemuseets åbningstid, bl. a, værksted for en kunstnergruppe,  galleri og events, så skal videreudviklingen af Julehjertemuseet, og de ombygninger dét kræver, tilpasses de aktiviteter, Kulturhulen skal bruges til i den øvrige del af året. Det kræver samarbejde mellem Kulturhulens Kunstnergruppe, julehjertemuseets frivillige, eksterne værksteder, håndværkere, o. s. v. samt at økonomiske rammer, deadlines og tidsplaner overholdes...- og dér skulle de jo i fællesskab finde en leder af dét store tidskrævende arbejde, hvilket, de var rørende enige om, skulle være mig, så dér vandt jeg lige endnu en stor ulønnet opgave i lotteriet.

 

Men som én sagde: Arbejdet søger derhen, hvor der er én, der kan lave det, også er det jo ikke rimeligt, at vi andre bliver krediteret for det."

 

 

Med venlig hilsen og rigtig god Påske.

Julehjertekunstner, Woven Heart Artist, billedkunstner, biennaledeltager, designer, prodouktionsleder, frivillig udnævnt leder af Julehjertemuseet, frivillig udnævnt leder af Kunstnergruppen Kulturhulen samt leder af samarbejdet mellem de 2 grupper,

Lisbet Lærke.

 

NB: Jeg er selv født på en fødeklinik i Hostrups Have på Frederiksberg i København.  Det var dér min mor tilfældigvis befandt sig, da hun skulle føde min tvillingebror og jeg for 50 år siden.... 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE