Nyhedsblog d. 31.12. 2018 (82116)

Woven heart art " Hyrdinden og Skorstensfejeren" i  9 stykker bukket og flettet tyndt glanspapir er blevet færdig i dag efter 39 forsøg gennem 4 år. I mellemtiden er jeg gået hen og blevet miniaturist, hvorfor hovedpersonerne  i H. C. Andersens eventyr vil kunne ses i omgivelserne i montren og ikke på hjertet. Jeg kan pt ikke oploade videoer her på siden, så du må over på min instagram profil @larklisbet for at se en lille film med vidunderet, der måler 10cm x 11cm og dermed er mindre end mit forrige 9- strimlede hjerte, "Den lille pige med Svovlstikkerne" som jeg færdiggjorde i 2015 foran et kamera fra TV2/LORRY. Denne gang er arbejdet foregået i enrum her i januar, da det kræver dyb koncentration for at kunne lykkes.

Januar er den måned, jeg statistisk set har lykkes med flest af mine sværeste hjerter. Der er fred og ro i januar til fordybelse!

V. H

Lisbet Lærke

Der er ikke indlagt nogen video

2018 blev året for mig, hvor kunsten fik lov at vige pladsen for andre aktiviteter og passioner og hvor jeg gik i gang med at skabe mig et nyt liv på nye og knapt så frie vilkår, som jeg havde før ulykken i 2016. Jeg nåede godt nok i starten af året at få 2 kunstværker med på en censureret udstilling i New York og 1 miniaturekunstværk med på en censureret temaudstilling i Minneapolis, USA. Men det er ikke spor sjovt at deltage med kunst på en udstilling, hverken i ind- eller udland, som man som spiserørspatient ikke selv kan rejse ud at deltage i, og networkingen i forbindelse med udstillingerne, der kan give een jobs og kunstbestillinger, får man SLET ikke del i, ligesom man heller ikke selv kan være på stedet og være med til at sælge sit værk, stille sig op og smile til en fotograf, hvis al ens energi hele dagen går med at kæmpe med at synke fastklemt mad med et delvist lammet spiserør og en ditto mavemund. Det er ENERGIDRÆNENDE og stressende at leve på denne måde! Mit spiserør kan ikke tåle stress. Jeg har derfor ikke sendt værker ud til censurering siden januar i år. Jeg nåede dog at lave en enkelt illustration til et foredrag i Gentofte i februar, inden jeg besluttede mig for et "artbreak", en kunstpause på ubestemt tid, hvor jeg i stedet koncentrerer mig om at fokusere på noget langt vigtigere: nemlig at blive ordentligt udredt, få sat diagnose på med henblik på en evt behandling, så jeg kan komme videre med mit liv. De 2 diagnoser i hhv spiserør og mavemund, som kom i aug-sept er IKKE kræft, men der er ingen behandling til dem og de er nedprioriterede overalt i dwt danske sundhedssystem, fordi jeg ikke har cancer. De er uhelbredelige. En del af mit nye fremtidige liv kommer jeg derfor til at bruge på at være forsøgspatient, så der kan opfindes nogle behandlinger. Jeg har allerede gennemgået 2 forsøgsoperationer, 1 i sept og 1 i dagene lige op til jul,  i en begyndende operationscyklus, jeg, som det ser ud lige nu, skal lære at leve med resten af mit liv. Jeg skal opereres hver 3. Måned med en midlertidig effekt for at kunne synke min mad i 6 uger, derpå 6 uger med tiltagende problemer, (aftagende effekt) der så ender med, at jeg kun kan synke vand, indtil jeg igen bliver opereret, og så forfra! Det er svært at indstille sig på, svært at få privatlivet til at fungere, svært at have et socialt liv og svært for ikke at sige helt umuligt at indrette et kunstnerisk arbejdsliv, der passer til sådan en fysisk hård operationscyklus med skiftende energiniveauer og 17kgs vægtsvingninger. - også er det dybt uinspirerende for mig rent kunstnerisk. Når jeg mangler inspiration plejer det at hjælpe at lægge kunsten helt fra mig og beskæftige mig med noget helt andet i en periode eller bare slappe helt af. For alt, hvad jeg kan, er vokset ud af livskriser. - og lige nu symboliserer kunsten for mig, det liv og den frihed, jeg har mistet. Jeg har i 2018 holdt mig oppe rent psykisk ved at sætte en ny bolig istand, skabe noget smukt at kigge på i den, blandt andet vinduet på fotoet, og flytte væk fra ulykkesstedet, min gamle bolig, også ellers kaste mig over en livslang passion: Eksotiske planter, som jeg så kan ligge og nyde i de perioder, hvor jeg ikke har energi til andet, eksempelvis i de sidste 2 -3 uger i operationscyklussen lige op til den næste spiserørssoperation. Jeg eksperimenterer også med mine planter. Pt er der rigtigt gang i min lille orkidesamling. Om et par dage springer endnu 2 store orkideer ud i et sandt nytårsfyrværkeri, der i den grad minder mig om den lange, pragtfulde og livgivende hedebølge-sommer, vi havde i 2018, fra april til september, og hvor jeg havde gang i plantepassionen både ude og inde. Jeg glæder mig allerede til foråret 2019 og jeg har bestemt ikke mistet mine drømme. Der er stadig meget, jeg gerne vil nå at prøve i dette her liv! Blandt andet genåbne og drive Julehjertemuseet, The Wivem Heart Art Museum

Godt nytår!

Lisbet Lærke

Jeg SAVNER Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Museum, og for mig er der ingen tvivl om, at vi nok skal få det op at stå igen et andet sted. Pt er jeg nu overbevist om, at det var det helt rigtige at sælge stedet i 2017, for lige nu føler jeg mig totalt drænet for energi, forpint, har rysteture og sortnen for øjnene, er svimmel og mega træt, pga jeg ikke har fået nok at spise og drikke i en hel måned.


2 sjældne og uhelbredelige diagnoser i hhv spiserør og mavemund sætter sit præg på kroppen og forhindrer mig i mine kunstneriske aktiviteter. Kiloene rasler lige nu af. Godt man fik spist sig et par sondepræventive deller til, mens man kunne lige efter den forrige forsøgsoperation 26/9, hvor den midlertidige effekt som ventet nu er ophørt.


I den kommende uge bliver det afgjort, hvorvidt jeg skal igennem min 2. operation som forsøgspatient inden for spiserørsområdet eller ej, og om det bliver før eller efter jul. Jeg ELSKER god mad, så jeg håber, at der kommer en afbudstid før jul, så jeg kan blive opereret og nyde julen og den lækre julemad ligesom alle andre. Lige nu er jeg igang med at bringe mine vitale tal op til de ønskede niveauer og holde dem der indtil en evt operation, blandt andet blodtryk og blodsukker, hvilket er noget af en udfordring, når man kun får et overlevelseskvantum at spise.


Husk nu at nyde livet, mens I kan!

 

Glædelig jul!

Woven heart artist

Lisbet Lærke.

For tiden flytter jeg fra min mangeårige lille kunstnerhybel i København for at komme væk fra det sted, hvor den ulykke skete, der for 27 måneder ødelagde ikke bare mit spiserør, men også mit kunstneriske liv som international billedkunstner. Den er, som et led i at jeg kan komme videre med mit liv, blevet sat til salg gennem en lille lokal mægler:

 

www.botikken.dk/detail/d713f3d5-b4b4-4ae2-a2b0-e51ff418966a/christianehoj-88-st-th-2860-soborg

 

 

Uanset,  hvor lille og undselig   den ser ud, så kan vi ikke komme udenom  at den har været en redning for dette her projekt, idet det er her alle museets møbler og dekorationsgenstande har været opbevaret gratis de seneste 1 1/2 år. På et af fotoene på linket man da også skimte min private skrive-, tegne,- og klippepult, der går igen på fotos i flere artikler i ugeblade om museet fra dengang, det lå i Tisvildeleje.

 

 Men nu er jeg så godt igang med at flytte ud af den. En række af mine håndlavede dekorationsgenstande til museet er ude at "arbejde" på årets juleudstillinger i Københavnsområdet i boligsalgsperioden og resten bliver opmagasineret i depotrum andre steder (foto).

Museets møbler kommer i et depotrum for sig, indtil vi har fundet et nyt sted til Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Museum.

 

Jeg skal som følge af ulykken lære at leve med ikke bare 2 kroniske sjældne smertefulde sygdomme i mit spiserør, der gør, at jeg ikke kan synke normal mad og som ikke kan kureres, men også med det faktum at min stemme er blevet svagere og jævnligt forsvinder. Der er ingen støtteforeninger at  hente råd og vejledning hos, så jeg er også her overladt til mit eget initiativ.

 

Man vælger selv sin tilgang til livet.

 

Så jeg har valgt at sige ja til at være forsknings- og forsøgspatient indenfor spiserørsområdet. En ubehagelig, smertefuld og utaknemmelig opgave, hvor man hjælper en masse andre syge mennesker men ikke selv får hjælp til de gener, der følger med opgaven som forsøgspatient. For eksempel hjælp til at træne ens svage stemme op, når klumpen i halsen hober sig op og stemmen knækker, hvergang der har været et scop ned igennem svælget eller hvergang man  er blevet opereret i halsen. Jeg savner meget at kune tale med og synge med andre mennesker, mærke fællesskabet og livsglæden ved det og meget bedre bliver det jo ikke af, at jeg får at vide, at jeg skal lade være, når jeg ikke kan.

 

Når man ikke kan få stemmetræning som hjælpemiddel, må man tage alternative metoder i brug for at få den hjælp man har brug for, så jeg har været på et heldagsstemmetræningshold hos DR med en stemmecoacher og nogle andre, der heller ikke kan synge, - også med rullende kameraer dagen igennem.

 

Jeg vil ikke afsløre, hvordan det gik, blot fortælle, at den samlede nation kan følge med i mine og de andre brummeres anstrengelser i liveshowet " Danmark synger Julen ind, "  søndag d 2. Dec 2018 kl 20,   hvor vi,  såvidt jeg kan forstå bliver vist som " pauseunderholdning, " når de store dygtige og velsyngende kor og orkestre skal ind og ud af DR- husets scene. Det var en dejlig optagedag, 1000 tak til DR for 14 timers stemmcoaching! 

 

Glædemig Jul!

Lisbet Lærke

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE