Nyhedsblog d. 6/9 2018 (73181)

Af ren nævenyttighed er der en del mennesker, der har betvivlet rigtigheden af, at jeg har gået og istandsat 2 ejerlejligheder i København, mens jeg ikke har kunnet rejse ud og udstille mine ting i de seneste 2 år, som jeg plejede, før jeg fik ødelagt mit spiserør efter en ulykke i august 2016. 

 

Så sent som i sidste uge satte der sig en klump mad fast i mit spiserør, med kvælningsfornemmelser og 6 dage uden mad og drikke til følge, så jeg måtte en tur ind omkring mave- tarmkirurgidk afd og ligge i 4 dage.

 

I dagligdagen gør det ondt, når jeg spiser. Jeg skal i følge råd fra min speciallæge spise meget små portioner mad hele dagen igennem med 5-10 minutters interval for at det ikke skal ske. Det er noget jeg skal lære at leve med, da mit spiserør ikke kan blive bedre. Disse helbredsmæssige vilkår er temmeligt svært at kombinere med et almindeligt job og nærmest umuligt at kombinere med mit arbejde som billedkunstner, da det jeg laver som billedkunstner kræver dyb koncentration og fordybelse i timevis for at lykkes.

 

Men når nogle døre lukker sig, er der  næsten altid nogle nye, der åbner sig. Især hvis man kan se ud over tristhedsgrøften, kan flere ting og er villig til at udvikle sig selv og det, man laver...- og her ser det altså ud til, at jeg har ramt plet med hensyn til prioriteringen af min sparsomme arbejdstid og arbejdsevne:

 

Vi lukkede vores sommerhus og mit faste udstillingssted "Kulturhulen" i Tisvildeleje efter sæsonen 2016 Julehjertemuseet, og solgte det pr 1/3 2017, fordi det var ALT for småt, og fordi vi følte, at det ikke passede ind i miljøet i byen. Besøgende skulle ind over en grund, der tilhørte en ejerforening for at besøge os, blot for at nævne nogle af problemerne.

 

Nu ved jeg godt, at der hersker udbredte fordomme og vildfarelser om, at kunstnere generelt ikke har forstand på økonomi. Men efter min mening er det tilladt for enhver, billedkunstner eller ikke billedkunstner,  at bruge den del af indersiden af hovedet, der blev brugt FØR man blev billedkunstner, også begynde at lægge 2 og 2 sammen. 

 

I tilfældet mig, så blev der med øjeblikkelig varsel frigjort et budgetbeløb hver måned, da min mand og jeg solgte ejerlejligheden i Tisvilde, og vi har ikke sat vores forbrug op. Tværtimod. Ligesom alle de penge vi plejede at rejse ud og udstille for eller plejede at gå ud at spise på cafe for, også bliver lagt til  side.

 

 

Det har gennem det seneste 1 1/2 år givet nogle nye muligheder:

I september 2017 købte vi en lille ejerlejlighed mere i København i nærheden af  den,  hvor vi i forvejen boede. En ny bolig, hvor jeg kunne slippe lidt væk fra det sted, hvor ulykken skete i 2016. Det nye sted, vi købte, var et ramponeret dødsbo, hvor jeg på én gang kunne arbejde i mit eget tempo uden stress med at sætte istand og tage hensyn til mit spiserør. 

 

 

Det viste foto er fra den nye ejerlejlighed i København og er altså IKKE fra det kommende Woven Heart Art Museum. En massiv egetræsvinduesramme designet og bygget af mig med en indbygget  radiatorskjuler, som jeg har lavet af kanneleret kobber og messingplader. Håndværkertilbudsdødsboet har udviklet sig fra beskidt, tilrøget og misligholdt murbrokke-byggekrater til lækkert liebhaveri på de 11 måneder, vi har haft den, siden vi overtog den lige inden min miniatureudstilling i TIVOLI sidste efterår. 

 

Selvom man ikke er meget for at anderkende det i Danmark, så HAR jeg altså merit fra Det Anglo- Italienske kunstskademi i London og Rom, (kunstakademierne i England og Italien) blandt andet, fordi jeg kan lave sådan noget møbelkunsthåndværk her, og da jeg grundet mit spiserør ikke længere kan rejse ud med mine ting, har jeg besluttet at skabe de æstetiske oplevelser hjemme, som jeg savner, fordi jeg ikke længere kan komme ud at opleve, og dette her var altså standarden, der hvor jeg kom, når jeg var i udlandet at udstille.

Så skidt med, at det har taget 8 måneder at lave den på grund af alle afbrydelserne og trætheden. Jeg  og andre bliver glade i låget af at se på den, og det er hovedsagen!

 

Det varer måske 1/2 - 1 år,  så bliver jeg helt færdig med begge ejerlejlighederne i Kbh, også skal jeg jo have noget nyt at beskæftige mig med. Jeg længes efterat komme lidt væk hjemmefra engang imellem ligesom alle andre. Det kunne være sjovt at kombinere denne længsel med nye og spændende  udfordringer. 

 

For et par uger siden havde vi derfor valuarbesøg i begge de boliger, jeg har gået og sat i stand, mens jeg har været syg. Det kom der så her 11 måneder efter det forrige, igen et køberbevis ud af. Denne gang til køb at et (ramponeret ) fritidshus / fleksbolig et eller andet sted,  som jeg så kan gå i gang med at renovere og adsprede mig med at gøre smukkere engang, når jeg er helt færdig med de 2 andre boliger, - eller slappe af i...

 

Vi har ikke fundet det endnu, slet ikke, og det er slet ikke sikkert, at vi når at finde noget egnet,  vi kan lide indenfor de 6 måneder, køberbeviset gælder, for vi stiller nogle strenge praktiske krav til det.  Om den private samling Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Museum og mit private lille kunstgalleri kommer til at indgå i planerne, må tiden vise, for den slags kunstneriske aktiviteter afhænger også af lokalplaner på stedet, grundejerforeningsvedtægter på stedet, hvis beliggenhed, vi ikke kender endnu.

 

Så jeg renoverer og skaber fortsat drømmeboliger ud af noget, andre enten ikke vil røre med en ildtang eller ikke kan se mulighederne i, - og jeg ELSKER det!

 Det er meget livsbekræftende for mig at skabe sydlandske menneskeoaser midt i Kbh.

 

Vi sælger stadig mit design af håndlavet julepynt til små træer til støtte for genåbningen af Julehjertemuseet. Vi har har sat produkterne i kommision hele det kommende efterår til yderst rimelige priser i det indendørs loppemarkedskoncept,

 

Byens Bazar,

Rosenkæret 43,

2860 i Søborg.

 

Reolnummeret (placeringen på markedet)  vil løbende fremgå af denne hjemmesides forside.

På forhånd tak for støtten, og hvis jeg ikke når at skrive inden, så 

Glædelig Jul!

 

Lisbet Lærke.

Vi er målrettet gået i gang med at spare op til at købe et nyt sted til museet. I den forbindelse søger jeg professionelle oppyntnings- og dekorationsopgaver til julen 2018.

Det er midt om sommeren. Nok den varmeste i mands minde, men jeg laver traditionen tro fortsat dekorationer- også i stor skala , også om sommeren, for hvrm der nu måtte have brug for det i 36 graders varme. Her en adventskrans. 

For om 2 1/2 måned skal det hele stå funklende og klart til perioden d. 1/11- 26/12, til tiden optil og under den store højtid.

Tingene laver ikke sig selv, så jeg er godt forberedt.

Der er åbent for yderligere bestillinger på dekorationsopgaver. 

Vh

Lisbet Lærke

26 meter håndkniplet ubrugt blonde.

60 meter 8 cm bredt gulddekorationsbånd.

Gamle træbøjler til egen almuedekoration.

Hestevognshjul.

Madam Blå køkkenudst

100 år gammel kaffekværn.

Almuemalede skåle.

 

osv,

osv.

-

Jeg har fri for kunstudstillinger i Danmark i år, har kun  én i USA, og det giver mig masser af tid til mine passioner, til at SAMLE videre og til at FLETTE videre på min kommende udstillinger til Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Musem. Jeg samler på alt muligt gammelt i god og helst fejlfri stand. Rustne eller ormeædte ting har ingen interesse. Dog sker det heldigvis også tit stadigvæk, at jeg får ting doneret til projektet, som jeg så renoverer og sætter  i det hemmelige rum, med alle effekterne til museet, der stille og roligt bliver fyldt på med nye dekorationer og nye alternative udstillingsmøbler samt andre nødvendige og brugbare effekter.

 

 

Derfor er det perfekt for mig at have min gang på de indendørs Københavnske loppemarkeder for det er her alle skattene fra en efterhånden svunden tid med fortidens smukke traditionelle Danske håndværk udbydes til salg.  Ting fra en dansk historie og kultur, jeg gerne vil bidrage til at bevare, ikke fordi jeg er nationalist, men fordi den er en del af min og mange andre menneskers identitet og fordi jeg synes, den fortjener at blive gemt for eftertiden og ikke glemt eller smidt ud.... - også er den utroligt smuk.

 

Så jeg shopper stort ind på markederne, hvor det mange gange er sidste stop for disse uerstattelige ting, inden resterne fra diverse dødsboer køres på genbrugspladsen og tilintetgøres. Jeg stresser af på denne måde mellem mine hospitalsundersøgelser og - behandlinger og nyder at ose rundt mellem skilte fra gamle fiskekuttere, smedejernsbeslag til bindingsværkshuse, moderne kjoler, gryder, TV´er osv, for så lige at spotte dagens loppefund.

 

På et tidspunkt stod jeg med 26 meter håndkniplet blonde i hånden, noget man bare ikke kan skaffe i butikkerne længere heller ikke på internettet. En hundedyr rulle, men der var ingen tvivl om ægtheden. Når man selv har kniplet et etui til sin negleklipper og andre unyttige ting, så ved man godt, hvordan en håndkniplet blonde ser ud og hvor lang tid, det tager at kniple en 26 meter 5 cm bred blonde:

 

 

Hele livet.

 

 

Der er en kvinde, der har siddet i hele sit liv engang og kniplet en smuk blonde, som ingen før mig har haft brug for. Den er kniplet med kærlighed, tålmodighed og udholdenhed. Det er med andre ord et helt livsværk, jeg står med i hånden, tænkte jeg da jeg stod med den og en krejler spurgte mig: " Hvad skal du dog bruge det gamle skidt til?" 

 

"Til det bondehus jeg er ved at spare sammen til, " svarede jeg uanfægtet uden at fjerne blikket fra detaljerne i kniplingen.

 

"Er du ved at spare sammen til et bondehus?!?!?"

 

 "Ja, et, som jeg kan renovere og hvor jeg kan genåbne et museum," ... - også fik han Julehjertemuseets visitkort...

 

Lidt efter, mens jeg stadig stod og beundrede det smukke håndværk, kom han tilbage efter at have googlet lidt og sagde: "Vil du så ikke også have et par af mine Madam Blå ting med i købet,.. jeg har også en gammel kaffekværn og en gammel blikdåse, du må få... " Det havde jeg jo ikke forventet af en krejler, der jo også skal leve og naturligvis have sin standplads rendt hjem rent økonomisk. Så jeg tilbød at betale for varerne, men det ville han ikke høre tale om, for efter markedet skulle de bare køres væk og smides ud. De var i fin-fin stand, så jeg tog selvfølgelig imod dem.

 

Det var sådan, jeg fik startet min Madam Blå Samling op .....

Da jeg kom hjem og fik pakket den håndkniplede blonde ud, viste det sig, at den var helt ubrugt og intakt. Der var ingen dyr i, ingen muggen grim lugt eller andet tegn på, at den var ved at forgå. Så den blev forsigtigt lagt tilbage i posen igen og lukket til, for at den ikke skulle samle støv. Sådan en kan ikke tåle at komme i en vaskemaskine, for vaskemaskiner fandtes ikke dengang, den blev kniplet. 

 

Jeg bliver konstant forundret over sommerbesøgstallene på denne hjemmeside og især på denne blog. Altså, I sidder under parasollerne med stråhat og sandaler på og følger med i min kamp for at få et lille bitte sæson - privatmuseum op at stå igen? 

 

Rørende!

 

intet mindre.

 

Tak.

-- også tak til alle jer, der på markederne køber mine designs af små ting, især mine mini flagguirlander fra Design By Lisbet Lark og bruger dem  til alt muligt sjovt: Studenterhuser. borddekorationer, scrapbooking, modeltog, dukkehuse, osv, osv.

 

 I aner ikke hvor stor en opmuntring, det er, at I følger mig. Det er et signal til mig om at fortsætte, og om at projektet ikke er dødt, også har det en anden funktion: Det giver mig noget at beskæftige mig med i en periode, der ellers ville være svær for mig at håndtere.

 

1000 tak for interessen og donationerne og for at I følger denne blog.

 God sommer!

Lisbet Lærke.

 

Se, hvergang Julehjertemuseet åbnede, dengang det var i drift, stillede jeg hvert år med helt nye dekorationer, møbler og kunsthåndværk. Det hober sig naturligvis op med tiden med gode ting og sager, der er brugte, men som ikke fejler noget og ser helt nye ud, og derfor er for gode til at smide ud. Når vi åbner museet igen et nyt sted engang, fremstiller jeg nye dekorationer igen, som tilpasses det pågældende sted.

 

Men hvad gør vi så med de brugte genstande og materialer? 

 

 Jeg har altid gået ind for genbrug, og brugte ting kan ikke sælges på museet eller herfra siden som værende nye. Derfor, og fordi jeg ved egen hjælp, et par selvdesignede hælproteser og ved hjælp af krykker og en rygsækklapstol, er kommet på benene igen, har jeg selv booket en stand lørdag, den 24. marts på markedet på Travbanen i Charlottenlund.

 

Her bliver det muligt at købe brugte dekorationsmaterialer, enten i rå form, eller tilvirkede til "nye produkter" og til en yderst rimelig penge.

 

 

Alt, hvad der har hængt på miniaturejulettræerne i museets åbningstid er med, så hvis du har forelsket dig i noget på et ugebladsfoto derfra, er det nu, du har muligheden for at gøre en god handel. Alle mine miniatureting fra Design by Lisbet Lark, scala 1: 12 flagguirlander, kuglepenne, engle, minifugle på klemmer, minikræmmerhuse, heksehatte, de sidste skovafebabydekorationer og mine unikke håndklippede hekselysposer fra TIVOLI, nissekoste, og andet, der har været brugt til dekorationer, enten på mine udstillinger på Julehjertemuseet , i Kulturhulen eller på min kunsthåndværks - og kunstudstilling i TIVOLI i København i okt- nov 2017, krydret med et par af mine private brugte egendele, er med på markedet.

 

I praksis lige nu, så ligger mit papirværksted og mit hjemmeværksted, Miniatureværkstedet , kun 1 meter fra hinanden. Det har gjort det muligt for mig at kombinere rester og genbrugsmaterialer fra begge værksteder og hhv. fra Julehjertemuseet og min udstilling i TIVOLI til at fremstille nye unikke produkter, såsom eksempelvis pakkekalendere, til en rimelig penge. Denne begrænsede og unikke produktion kommer med på markedet i Lunden dlørdsag d. 24.marts.

 

Til trods for 4 måneders immobilitet og sygdom på grund af deformiteter i mine fødder og kulden i den lille butik i TIVOLI, har jeg haft et par dekorationsopgaver i løbet af vinteren, som du har kunnet følge med i på min INSTAGRAM- profil, @larklisbet. Det betyder, at du også på markedet kan finde brugte men hele og uskadte dekorationseffekter til dine forårsfester, festartikler, f.eks bordpynt, uopblæste balloner, bordløbere til konfirmation, bryllup, sølvbryllup og fødselsdage til en yderst rimelig penge, uden at man kan se på produkterne, at de har ligget på et andet festbord tidligere. 

 

Det eneste, der IKKE er med på markedet, er mine kunstværker. Jeg har ingen kunstudstillinger i Danmark i år, da jeg desværre ikke har fået kunst antaget på udstillinger her i DK i 2018. Min arbejdskalender er derfor fuldt booket op hele året igennem med istandsættelser, indretning og kunstneriske dekorationer af et par små lejligheder i Københavnsområdet, bl. a. væg- og loftmalerier samt stuk- arbejder. Men besøger du www.gallerioctopusart.dk, kan du se, at jeg  rent kunstnetrisk lever et dobbeltliv på flere planer, for min fondsstøttede udstillingsaktivitet i udlandet, er bestemt ikke gået i stå, selvom jeg ikke selv kan komme ud til dem og selv være en del af alle de sjove events, der følger med en deltagelse på en international censureret kunstudstilling.

 

Det er selvfølgelig trist, jeg ikke har nogen kunstudstillinger i DK i år. Men blind høne finder også et korn, så når man som jeg er blevet "grounded" i København p. gr. a sit helbred i endnu 8 1/2 år, er international kunstner, der ikke kan tåle at flyve i de næste mange år,  så må man jo omlægge sit liv , så der bliver tid til at pleje kroppen og  tid til at kommme sig og tid til diverse lægebehandlinger, samt den fleksibilitet, man har brug for i hverdagen, for at kunne få sit liv til at hænge sammen.... ..- også midlertidigt finde på noget andet sjovt at lave indenfor de rammer, muligheder og vilkår, man nu engang har, ...

 

- og helt ærligt: Når man ikke får offentlig kunststøtte til sine projekter her i DK, er man jo heller ikke forpligtet til at levere kunst, -  og kunshåndværkerudstillinger eller andre events i Danmark overhovedet hvert år. Ej heller er man forpligtet til at være en offentlig person. Det vil sige, at man heller ikke er forpligtet til at åbne sit private hjem og værksteder for vildt fremmede mennesker og lade det være en del af oplevelsesturismen. Især ikke, når man har brug for meget ro i hverdagen.

 

Man styrer selv sit liv, så mens jeg fortsat drømmer om at kunne spare op til et lille bondehus med bindingsværk og stråtag, eller en lille charmerende byejendom i en købstad med toppede brosten til Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Museum, engang, når min helbredsmæssige "grounding " i København ophører, og men jeg stadig samler effekter ind, fremstiller de små kunstværker, laver møbler og lignende til det lille museum, så ses vi foreløbig vi i Lunden på brugtmarkedet i Charlottenlund Travbane, d 24. marts. Fotoet viser bare et lille udsnit af det, vi har med. Vel mødt!

https://eventilunden.dk/tc-events/loppemarked-i-lunden-2/ 

Cool

Venlig hilsen og glædeligt forår

Lisbet Lærke.

Sidste år havde jeg en stor Valentinsdag kort udgivelse i USA med mit woven heart art "  Svinedrengen" på. Vi sendte også nogle stykker ud her i Danmark . I år gentager vi sucessen med et 3. Oplag og denne gang kobler vi salget af det sammen med en anden af sidsre års sucesser, idet vi sælger det fra en reolstand på Byens Bazar, Rosenkæret 43, 2860 i Søborg. Denne gang reol nr 191, hvor du kan  købe mit Valentinskort, mine andre kortudgivelser og alle mine store flagguirlander  og andet godt frem den 13. Februar i år.... - og det går godt, så kære politikere, med alle dem der har købt mit Valentinsdag kort allerede i år, må der være et sandt brullups- og  babyboom forrude, i hvert fald i Søborg. Det kan I politikere godt begynde at planlægge efter. Det er ellers meget skønt og livsbekræftende at være woven heart artist også vide,  at ens ting bliver brugt til frierier. Når den tid kommer, så har jeg naturligvis også et kort til de nybagte forældre samt til brylluppet. De ligger på hylden nedenuder i reol 191.

Held og lykke med alle frierierne og glædelig Valentinsdag!

Lisbet Lærke, woven heart artist.

Design by Lisbet Lark.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE