Nyhedsblog d. 9.11. 2018 (76702)

For tiden flytter jeg fra min mangeårige lille kunstnerhybel i København for at komme væk fra det sted, hvor den ulykke skete, der for 27 måneder ødelagde ikke bare mit spiserør, men også mit kunstneriske liv som international billedkunstner. Den er, som et led i at jeg kan komme videre med mit liv, blevet sat til salg gennem en lille lokal mægler:

 

www.botikken.dk/detail/d713f3d5-b4b4-4ae2-a2b0-e51ff418966a/christianehoj-88-st-th-2860-soborg

 

 

Uanset,  hvor lille og undselig   den ser ud, så kan vi ikke komme udenom  at den har været en redning for dette her projekt, idet det er her alle museets møbler og dekorationsgenstande har været opbevaret gratis de seneste 1 1/2 år. På et af fotoene på linket man da også skimte min private skrive-, tegne,- og klippepult, der går igen på fotos i flere artikler i ugeblade om museet fra dengang, det lå i Tisvildeleje.

 

 Men nu er jeg så godt igang med at flytte ud af den. En række af mine håndlavede dekorationsgenstande til museet er ude at "arbejde" på årets juleudstillinger i Københavnsområdet i boligsalgsperioden og resten bliver opmagasineret i depotrum andre steder (foto).

Museets møbler kommer i et depotrum for sig, indtil vi har fundet et nyt sted til Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Museum.

 

Jeg skal som følge af ulykken lære at leve med ikke bare 2 kroniske sjældne smertefulde sygdomme i mit spiserør, der gør, at jeg ikke kan synke normal mad og som ikke kan kureres, men også med det faktum at min stemme er blevet svagere og jævnligt forsvinder. Der er ingen støtteforeninger at  hente råd og vejledning hos, så jeg er også her overladt til mit eget initiativ.

 

Man vælger selv sin tilgang til livet.

 

Så jeg har valgt at sige ja til at være forsknings- og forsøgspatient indenfor spiserørsområdet. En ubehagelig, smertefuld og utaknemmelig opgave, hvor man hjælper en masse andre syge mennesker men ikke selv får hjælp til de gener, der følger med opgaven som forsøgspatient. For eksempel hjælp til at træne ens svage stemme op, når klumpen i halsen hober sig op og stemmen knækker, hvergang der har været et scop ned igennem svælget eller hvergang man  er blevet opereret i halsen. Jeg savner meget at kune tale med og synge med andre mennesker, mærke fællesskabet og livsglæden ved det og meget bedre bliver det jo ikke af, at jeg får at vide, at jeg skal lade være, når jeg ikke kan.

 

Når man ikke kan få stemmetræning som hjælpemiddel, må man tage alternative metoder i brug for at få den hjælp man har brug for, så jeg har været på et heldagsstemmetræningshold hos DR med en stemmecoacher og nogle andre, der heller ikke kan synge, - også med rullende kameraer dagen igennem.

 

Jeg vil ikke afsløre, hvordan det gik, blot fortælle, at den samlede nation kan følge med i mine og de andre brummeres anstrengelser i liveshowet " Danmark synger Julen ind, "  søndag d 2. Dec 2018 kl 20,   hvor vi,  såvidt jeg kan forstå bliver vist som " pauseunderholdning, " når de store dygtige og velsyngende kor og orkestre skal ind og ud af DR- husets scene. Det var en dejlig optagedag, 1000 tak til DR for 14 timers stemmcoaching! 

 

Glædemig Jul!

Lisbet Lærke

Vi kan jo slet ikke undvære dette her projekt, min mand og jeg.

Det at yde et stykke frivilligt arbejde sammen for igen at få Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Museum op at stå et andet og nyt sted er nu blevet en integreret del af vores otiumplanlægning et stykke ud i fremtiden. Noget, vi begge har lyst til at beskæftige os med på sigt, og som vi glæder os til at arbejde med fremover, fordi det er SÅ hyggeligt. Vi savnede det sådan sidste år!

 

 

Men der er noget i vores liv, vi skal have ordnet og gjort færdig først:

 

Slippe de ubehagelige oplevelser.

Slippe det, vi havde, for at vi kan skabe noget nyt.

 

Vi er gået videre.

Sammen.

 

Blandt andet, så er jeg blevet forsøgspatient indenfor den ene af mine 2 spiserørsdiagnoser og har d 26/9 2018 gennemgået min første operation som forsøgspatient, da der ikke findes nogen godkendte behandlinger eller medicin mod lidelsen. Virkningen er desværre kun midlertidig. Jeg skal sikkert igennem mange flere spiserørsoperationer i mit liv, før forskerne får udviklet en behandling med en varig lindrende eller helbredende virkning, så jeg er nødt til at bevare min tilknytning til Københavnsområdet, hvor jeg også stadig har mine gamle forældre at tage mig af. Resten af min familie med undtagelse af min ene søn bor også i Københavnsområdet. Vi beholder derfor den nye lille bolig, vi købte sidste år, så jeg kan få den speciallægehjælp, jeg har brug for resten af livet.

 

 

Min mand har fortsat et job i København, han elsker, og som vi slet ikke kan undvære, og det følger altså ikke bare automatisk med, hvis vi flytter. Han passerer det runde hjørne, 60,  næste år. Så vi beholder vores faste base i København indtil videre.

 

Vi har opløst kunstnergruppen "Kulturhulen", skiftet navnet på hjemmesiden af samme navn ud med det nye navn "Stregen", da "Kulturhulen" var et navn, der var opfundet til det lille udstillingssted, jeg havde i vores tidligere ejerlejlighed på Hovedgaden i Tisvildeleje, og hvor museet boede til låns i de 3 år, det var i drift. "Kulturhulen" passer ikke til andre steder, det er for multikulturelt, mener vi,  så der må udvikling og forandring og et nyt navn til, før vi kan komme videre.

 

"Stregen" er et kælenavn, jeg har fået, fordi jeg har udviklet og mestrer 11 forskellige illustrationsstreger og adskillige klippestreger. 

 

Så det blev kort og godt til "Stregen."

 

Navneændringen gik fint hos hjemmesideudbyderen, mens det går noget mere trægt hos FACEBOOK, som ikke ville acceptere navneforandringen i et hug, så FB-siden "Kulturhulen, " har midlertidigt skiftet navn til "Stregen", Kulturhulen" indtil vi kan få lov til at udmanøvrere det der "Kulturhulen."

 

 Julehjertemuseet har dog beholdt sin egen FACEBOOK-side, "Julehjertemuseet, Woven Heart Art Museum, " som du kan gå ind og følge, hvis du har lyst til det. 

 

 Med hensyn til denne hjemmeside, julehjertemuseet.dk, så er vi gået i gang med at opdatere varelageret i postordre museumsbutikken og med at håndfremstille noget mere af mit eget design af minijuletræspynt fra Design By Lisbet Lark, da vi startede sæsonen i oktober 2018 med at have udsolgt.

Overvældende!

1000 Tak for alle bestillingerne og al opbakningen!

 

I aner ikke, hvor meget, det betyder for mig: Det holder mig igang, giver mig et håb om, at vi får det op at stå engang igen et eller andet sted, hvor man vil tage godt imod museet, og hvor det passer ind. Det holder mig i live og oppe rent psykisk.

Tak!

I år er alting gået lidt langsommere grundet mine spiserørsproblemer, inklusive min udvikling af nye designs af pynt til små træer for Design by Lisbet Lark, som skal være med til at finansiere genopbygningen af museet, men indtil videre er det lykkedes at lancere en lille ny håndlavet nissekost, 3,2cm- 3,5 cm lang, som jeg selv binder og selv har lavet det grafiske design til emballagen til.

 

Jeg er ellers ikke så meget til nisser og den slags i Julen, men når nu folk gerne vil have produktet, og vi ikke får nogen økonomisk støtte nogen steder fra, så må jeg jo tilsidesætte mit eget personlige behov for at fastholde, at Julen altså ER en kristen begivenhed, hvorfor englene har forkørselsret. Så indtil vi har fået et nyt sted, kan vi jo lade nissekostene være med til at feje nogle klejner sammen til køb af et nyt sted til museet, hvor englene så kan tage over.

 

Jeg har ihvert fald brug for alle de hjælpende hænder, jeg kan få og måske et mindre mirakel, for at få projekt Julehjertemuseet op at stå igen. 

Inklusive en eventuel støtteforening, hvis nogen skulle få lyst til at starte sådan en op.

 

Mange hjertelige hilsner og glædelig jul!

Lisbet Lærke.

 

 

Af ren nævenyttighed er der en del mennesker, der har betvivlet rigtigheden af, at jeg har gået og istandsat 2 ejerlejligheder i København, mens jeg ikke har kunnet rejse ud og udstille mine ting i de seneste 2 år, som jeg plejede, før jeg fik ødelagt mit spiserør efter en ulykke i august 2016. 

 

Så sent som i sidste uge satte der sig en klump mad fast i mit spiserør, med kvælningsfornemmelser og 6 dage uden mad og drikke til følge, så jeg måtte en tur ind omkring mave- tarmkirurgidk afd og ligge i 4 dage.

 

I dagligdagen gør det ondt, når jeg spiser. Jeg skal i følge råd fra min speciallæge spise meget små portioner mad hele dagen igennem med 5-10 minutters interval for at det ikke skal ske. Det er noget jeg skal lære at leve med, da mit spiserør ikke kan blive bedre. Disse helbredsmæssige vilkår er temmeligt svært at kombinere med et almindeligt job og nærmest umuligt at kombinere med mit arbejde som billedkunstner, da det jeg laver som billedkunstner kræver dyb koncentration og fordybelse i timevis for at lykkes.

 

Men når nogle døre lukker sig, er der  næsten altid nogle nye, der åbner sig. Især hvis man kan se ud over tristhedsgrøften, kan flere ting og er villig til at udvikle sig selv og det, man laver...- og her ser det altså ud til, at jeg har ramt plet med hensyn til prioriteringen af min sparsomme arbejdstid og arbejdsevne:

 

Vi lukkede vores sommerhus og mit faste udstillingssted "Kulturhulen" i Tisvildeleje efter sæsonen 2016 Julehjertemuseet, og solgte det pr 1/3 2017, fordi det var ALT for småt, og fordi vi følte, at det ikke passede ind i miljøet i byen. Besøgende skulle ind over en grund, der tilhørte en ejerforening for at besøge os, blot for at nævne nogle af problemerne.

 

Nu ved jeg godt, at der hersker udbredte fordomme og vildfarelser om, at kunstnere generelt ikke har forstand på økonomi. Men efter min mening er det tilladt for enhver, billedkunstner eller ikke billedkunstner,  at bruge den del af indersiden af hovedet, der blev brugt FØR man blev billedkunstner, også begynde at lægge 2 og 2 sammen. 

 

I tilfældet mig, så blev der med øjeblikkelig varsel frigjort et budgetbeløb hver måned, da min mand og jeg solgte ejerlejligheden i Tisvilde, og vi har ikke sat vores forbrug op. Tværtimod. Ligesom alle de penge vi plejede at rejse ud og udstille for eller plejede at gå ud at spise på cafe for, også bliver lagt til  side.

 

 

Det har gennem det seneste 1 1/2 år givet nogle nye muligheder:

I september 2017 købte vi en lille ejerlejlighed mere i København i nærheden af  den,  hvor vi i forvejen boede. En ny bolig, hvor jeg kunne slippe lidt væk fra det sted, hvor ulykken skete i 2016. Det nye sted, vi købte, var et ramponeret dødsbo, hvor jeg på én gang kunne arbejde i mit eget tempo uden stress med at sætte istand og tage hensyn til mit spiserør. 

 

 

Det viste foto er fra den nye ejerlejlighed i København og er altså IKKE fra det kommende Woven Heart Art Museum. En massiv egetræsvinduesramme designet og bygget af mig med en indbygget  radiatorskjuler, som jeg har lavet af kanneleret kobber og messingplader. Håndværkertilbudsdødsboet har udviklet sig fra beskidt, tilrøget og misligholdt murbrokke-byggekrater til lækkert liebhaveri på de 11 måneder, vi har haft den, siden vi overtog den lige inden min miniatureudstilling i TIVOLI sidste efterår. 

 

Selvom man ikke er meget for at anderkende det i Danmark, så HAR jeg altså merit fra Det Anglo- Italienske kunstskademi i London og Rom, (kunstakademierne i England og Italien) blandt andet, fordi jeg kan lave sådan noget møbelkunsthåndværk her, og da jeg grundet mit spiserør ikke længere kan rejse ud med mine ting, har jeg besluttet at skabe de æstetiske oplevelser hjemme, som jeg savner, fordi jeg ikke længere kan komme ud at opleve, og dette her var altså standarden, der hvor jeg kom, når jeg var i udlandet at udstille.

Så skidt med, at det har taget 8 måneder at lave den på grund af alle afbrydelserne og trætheden. Jeg  og andre bliver glade i låget af at se på den, og det er hovedsagen!

 

Det varer måske 1/2 - 1 år,  så bliver jeg helt færdig med begge ejerlejlighederne i Kbh, også skal jeg jo have noget nyt at beskæftige mig med. Jeg længes efterat komme lidt væk hjemmefra engang imellem ligesom alle andre. Det kunne være sjovt at kombinere denne længsel med nye og spændende  udfordringer. 

 

For et par uger siden havde vi derfor valuarbesøg i begge de boliger, jeg har gået og sat i stand, mens jeg har været syg. Det kom der så her 11 måneder efter det forrige, igen et køberbevis ud af. Denne gang til køb at et (ramponeret ) fritidshus / fleksbolig et eller andet sted,  som jeg så kan gå i gang med at renovere og adsprede mig med at gøre smukkere engang, når jeg er helt færdig med de 2 andre boliger, - eller slappe af i...

 

Vi har ikke fundet det endnu, slet ikke, og det er slet ikke sikkert, at vi når at finde noget egnet,  vi kan lide indenfor de 6 måneder, køberbeviset gælder, for vi stiller nogle strenge praktiske krav til det.  Om den private samling Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Museum og mit private lille kunstgalleri kommer til at indgå i planerne, må tiden vise, for den slags kunstneriske aktiviteter afhænger også af lokalplaner på stedet, grundejerforeningsvedtægter på stedet, hvis beliggenhed, vi ikke kender endnu.

 

Så jeg renoverer og skaber fortsat drømmeboliger ud af noget, andre enten ikke vil røre med en ildtang eller ikke kan se mulighederne i, - og jeg ELSKER det!

 Det er meget livsbekræftende for mig at skabe sydlandske menneskeoaser midt i Kbh.

 

Vi sælger stadig mit design af håndlavet julepynt til små træer til støtte for genåbningen af Julehjertemuseet. Vi har har sat produkterne i kommision hele det kommende efterår til yderst rimelige priser i det indendørs loppemarkedskoncept,

 

Byens Bazar,

Rosenkæret 43,

2860 i Søborg.

 

Reolnummeret (placeringen på markedet)  vil løbende fremgå af denne hjemmesides forside.

På forhånd tak for støtten, og hvis jeg ikke når at skrive inden, så 

Glædelig Jul!

 

Lisbet Lærke.

Vi er målrettet gået i gang med at spare op til at købe et nyt sted til museet. I den forbindelse søger jeg professionelle oppyntnings- og dekorationsopgaver til julen 2018.

Det er midt om sommeren. Nok den varmeste i mands minde, men jeg laver traditionen tro fortsat dekorationer- også i stor skala , også om sommeren, for hvrm der nu måtte have brug for det i 36 graders varme. Her en adventskrans. 

For om 2 1/2 måned skal det hele stå funklende og klart til perioden d. 1/11- 26/12, til tiden optil og under den store højtid.

Tingene laver ikke sig selv, så jeg er godt forberedt.

Der er åbent for yderligere bestillinger på dekorationsopgaver. 

Vh

Lisbet Lærke

26 meter håndkniplet ubrugt blonde.

60 meter 8 cm bredt gulddekorationsbånd.

Gamle træbøjler til egen almuedekoration.

Hestevognshjul.

Madam Blå køkkenudst

100 år gammel kaffekværn.

Almuemalede skåle.

 

osv,

osv.

-

Jeg har fri for kunstudstillinger i Danmark i år, har kun  én i USA, og det giver mig masser af tid til mine passioner, til at SAMLE videre og til at FLETTE videre på min kommende udstillinger til Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Musem. Jeg samler på alt muligt gammelt i god og helst fejlfri stand. Rustne eller ormeædte ting har ingen interesse. Dog sker det heldigvis også tit stadigvæk, at jeg får ting doneret til projektet, som jeg så renoverer og sætter  i det hemmelige rum, med alle effekterne til museet, der stille og roligt bliver fyldt på med nye dekorationer og nye alternative udstillingsmøbler samt andre nødvendige og brugbare effekter.

 

 

Derfor er det perfekt for mig at have min gang på de indendørs Københavnske loppemarkeder for det er her alle skattene fra en efterhånden svunden tid med fortidens smukke traditionelle Danske håndværk udbydes til salg.  Ting fra en dansk historie og kultur, jeg gerne vil bidrage til at bevare, ikke fordi jeg er nationalist, men fordi den er en del af min og mange andre menneskers identitet og fordi jeg synes, den fortjener at blive gemt for eftertiden og ikke glemt eller smidt ud.... - også er den utroligt smuk.

 

Så jeg shopper stort ind på markederne, hvor det mange gange er sidste stop for disse uerstattelige ting, inden resterne fra diverse dødsboer køres på genbrugspladsen og tilintetgøres. Jeg stresser af på denne måde mellem mine hospitalsundersøgelser og - behandlinger og nyder at ose rundt mellem skilte fra gamle fiskekuttere, smedejernsbeslag til bindingsværkshuse, moderne kjoler, gryder, TV´er osv, for så lige at spotte dagens loppefund.

 

På et tidspunkt stod jeg med 26 meter håndkniplet blonde i hånden, noget man bare ikke kan skaffe i butikkerne længere heller ikke på internettet. En hundedyr rulle, men der var ingen tvivl om ægtheden. Når man selv har kniplet et etui til sin negleklipper og andre unyttige ting, så ved man godt, hvordan en håndkniplet blonde ser ud og hvor lang tid, det tager at kniple en 26 meter 5 cm bred blonde:

 

 

Hele livet.

 

 

Der er en kvinde, der har siddet i hele sit liv engang og kniplet en smuk blonde, som ingen før mig har haft brug for. Den er kniplet med kærlighed, tålmodighed og udholdenhed. Det er med andre ord et helt livsværk, jeg står med i hånden, tænkte jeg da jeg stod med den og en krejler spurgte mig: " Hvad skal du dog bruge det gamle skidt til?" 

 

"Til det bondehus jeg er ved at spare sammen til, " svarede jeg uanfægtet uden at fjerne blikket fra detaljerne i kniplingen.

 

"Er du ved at spare sammen til et bondehus?!?!?"

 

 "Ja, et, som jeg kan renovere og hvor jeg kan genåbne et museum," ... - også fik han Julehjertemuseets visitkort...

 

Lidt efter, mens jeg stadig stod og beundrede det smukke håndværk, kom han tilbage efter at have googlet lidt og sagde: "Vil du så ikke også have et par af mine Madam Blå ting med i købet,.. jeg har også en gammel kaffekværn og en gammel blikdåse, du må få... " Det havde jeg jo ikke forventet af en krejler, der jo også skal leve og naturligvis have sin standplads rendt hjem rent økonomisk. Så jeg tilbød at betale for varerne, men det ville han ikke høre tale om, for efter markedet skulle de bare køres væk og smides ud. De var i fin-fin stand, så jeg tog selvfølgelig imod dem.

 

Det var sådan, jeg fik startet min Madam Blå Samling op .....

Da jeg kom hjem og fik pakket den håndkniplede blonde ud, viste det sig, at den var helt ubrugt og intakt. Der var ingen dyr i, ingen muggen grim lugt eller andet tegn på, at den var ved at forgå. Så den blev forsigtigt lagt tilbage i posen igen og lukket til, for at den ikke skulle samle støv. Sådan en kan ikke tåle at komme i en vaskemaskine, for vaskemaskiner fandtes ikke dengang, den blev kniplet. 

 

Jeg bliver konstant forundret over sommerbesøgstallene på denne hjemmeside og især på denne blog. Altså, I sidder under parasollerne med stråhat og sandaler på og følger med i min kamp for at få et lille bitte sæson - privatmuseum op at stå igen? 

 

Rørende!

 

intet mindre.

 

Tak.

-- også tak til alle jer, der på markederne køber mine designs af små ting, især mine mini flagguirlander fra Design By Lisbet Lark og bruger dem  til alt muligt sjovt: Studenterhuser. borddekorationer, scrapbooking, modeltog, dukkehuse, osv, osv.

 

 I aner ikke hvor stor en opmuntring, det er, at I følger mig. Det er et signal til mig om at fortsætte, og om at projektet ikke er dødt, også har det en anden funktion: Det giver mig noget at beskæftige mig med i en periode, der ellers ville være svær for mig at håndtere.

 

1000 tak for interessen og donationerne og for at I følger denne blog.

 God sommer!

Lisbet Lærke.

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE