Nyhedsblog d. 31.12. 2018 (82116)

Kæmper for at overleve.

Jeg SAVNER Julehjertemuseet, The Woven Heart Art Museum, og for mig er der ingen tvivl om, at vi nok skal få det op at stå igen et andet sted. Pt er jeg nu overbevist om, at det var det helt rigtige at sælge stedet i 2017, for lige nu føler jeg mig totalt drænet for energi, forpint, har rysteture og sortnen for øjnene, er svimmel og mega træt, pga jeg ikke har fået nok at spise og drikke i en hel måned.


2 sjældne og uhelbredelige diagnoser i hhv spiserør og mavemund sætter sit præg på kroppen og forhindrer mig i mine kunstneriske aktiviteter. Kiloene rasler lige nu af. Godt man fik spist sig et par sondepræventive deller til, mens man kunne lige efter den forrige forsøgsoperation 26/9, hvor den midlertidige effekt som ventet nu er ophørt.


I den kommende uge bliver det afgjort, hvorvidt jeg skal igennem min 2. operation som forsøgspatient inden for spiserørsområdet eller ej, og om det bliver før eller efter jul. Jeg ELSKER god mad, så jeg håber, at der kommer en afbudstid før jul, så jeg kan blive opereret og nyde julen og den lækre julemad ligesom alle andre. Lige nu er jeg igang med at bringe mine vitale tal op til de ønskede niveauer og holde dem der indtil en evt operation, blandt andet blodtryk og blodsukker, hvilket er noget af en udfordring, når man kun får et overlevelseskvantum at spise.


Husk nu at nyde livet, mens I kan!

 

Glædelig jul!

Woven heart artist

Lisbet Lærke.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE