Nyhedsblog d. 2/5 2020 ... (121 347)

Pas på dig selv og de andre!

Som personlighed er jeg måske ikke den største trendsætter, men med over 116.000 unikke dansktalende læsere på denne blog føler jeg alligevel et vist ansvar for at medvirke til at få stoppet smittespredningen af det farlige coronavirus, Covid-19, der startede i Kina i december 2019 og har bredt sig over det meste af Europa med et nyt epicenter i Italien.

 

Herhjemme blev man nærmest latterliggjort, når man som jeg fra starten fulgte henstillingerne fra myndighederne, længe inden den første smittede person vendte hjem fra afterskiing og skiferie i Italien d. 27/2 2020.

 

 

 Men ved du hvad?

 

 Festen er slut!

 

Så du den færdelige, uhyggelige  og uværdige måde, de 15 millitærlastbiler kørte i stilhed med hver 6 ligkister gennem den kuldsorte nat i Bergamos gader, fordi byens krematorier ikke længere kunne følge med i kapacitet, så de overskydende lig måtte køres ud til nabobyerne.

Familierne fik ikke lov at sige farvel til deres afdøde pårørende. Der blev ikke holdt bisættelser eller begravelser på grund af smitterisikoen mellem begravelsesgæsterne.

 

Bergamos krematorium kan kun afbrænde max 24 lig pr døgn, og Coronaen producerer flere nye lig hver dag i byen lige nu, end bedemænd eller ovnene kan nå at håndtere og brænde. Kisterne havde hobet sig op i byens katadral. Bedemændene og sundhedspersonalet er syge af coronaen, hvis de da ikke er gået ned med stress, så folk, der dør hjemme af coronaen, er der ingen der vil afhente. 

 

Hele sundhedsvæsnet er ved at bryde sammen i Italien lige nu på grund af coronaen, fordi der ikke er respiratorer nok til patienterne. Personalet skal vælge, hvem der skal have en respirator og dermed en chance for at overleve, og hvem der kan få lov til at drukne i væsken i lungerne, som coronaens lungebetændelse producerer. Dette ubehagelige valg kommer medarbejderne i vores offentlige sundhedsvæsen også til at stå med, hvis ikke udviklingen vender NU.

 

Alene det, at denne stærkt smitsomme sygdom kræver respiratorer for de svageste og ældre, burde være et wake-up call for enhver.

Du kan i denne sammenhæng opfatte dig selv som fysisk stærk og rask, men når coronaen så tager dig, kan det være dig, der får brug for en respirator.

 

Vi har ikke nok kapacitet på sygehusene i Danmark, hvis udviklingen fortsætter i samme hastighed som nu.

 

Regeringen og mydighederne beder dig om at gøre dem en ganske lille tjeneste for at vende denne katastrofale udvikling. Du får en unik chance for at være med til at redde samfundet. Du skal blot yde et lillebitte offer set i den store sammenhæng, så der bliver nok pleje, respiratorer og kapacitet til alle, der får brug for det:

 

Bliv hjemme!

 

Lad være med at holde fest eller samle vennerne og familien, blot fordi andre ikke skal bestemme over dig, for I får en usynlig og farlig gæst med til bords, som bagefter følger jer hver især og spreder sig.

 

Udvis noget samfundsansvar.

 

Ekskluder dig selv fra den meget store voksne gruppe, der ikke evner at forstå en simpel kollektiv besked. Noget, man ellers lærer allerede i børnehaven.

 

Deltag i problemløsningen i stedet for at skabe flere problemer.

Lad være med kun at tænke på dig selv og dine egne sociale behov nu og her.

 

Lad være med at tænke, hver gang, du høre om et coronadødsfald:

"Nå, var han over 80 år og syg? Jamen, så skulle han jo dø alligevel på et tidspunkt, så slipper vi da for at udbetale mere pension til ham!"

 

Hæv dig følelsesmæssigt over dette kyniske, gemene og udspekulerede gennemsnit, og tænk på, at du kan miste nogen af dem, du holder af eller selv blive meget syg / dø af virussen.

 

Lad være med at bryde de regler, der er bliver stukket ud af myndighederne, bare fordi sygdommen ikke er kommet til din by endnu. Den er der 14 dage, før du kan se den.

 

Hold afstand til andre mennesker.

Bryd smittekæderne, også selvom du ikke selv bliver ret syg af smitten.

 

For ellers bliver det måske din mor, din far, din onkel, din mormor, din bror , din søster, eller din faster, eller din bedste ven, der kommer til at ligge i ligkisterne i de millitærlastbiler, der om en måned kan komme til at  køre igennem Danmark på samme måde som i Italien.

 

I øvrigt, så ved du aldrig , hvornår din egen billet er trukket ud!

Pas på dig selv og os andre!

 

Med venlig hilsen

Lisbet Lærke.